Kawabata Yasunari
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Kawabata Yasunari (japansk:川端 康成) (født 11. juni 1899 i Osaka, død 16. april 1972 i Kamakura) var en japansk forfatter af noveller og romaner. Han blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1968.
| Kawabata Yasunari Japansk litteratur Modernismen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 11. juni 1899 Osaka, Japan |
| Død | 16. april 1972 (72 år) Zushi, Japan |
| Nationalitet | Japansk |
| Bopæl | Toyokawa (1902-1915) Kamakura (1946-1972) |
| Ægtefælle | Kawabata Hideko |
| Familie | Kaori Kawabata (svigersøn) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Tokyo Universitet |
| Beskæftigelse | Manuskriptforfatter, forfatter, digter, romanforfatter |
| Fagområde | Litteratur |
| Arbejdssted | Japan |
| Kendte værker | Kyoto, Tusinde traner, Sneens rige, Bjergets lyd, Den lille danserinde fra Izu med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kikuchi Kan Prize (1944, 1958), Den Opstigende Sols Orden, 1. klasse (1972), Officier des Arts et des Lettres (1960), Goetheplakette der Stadt Frankfurt am Main (1959), Mainichi Publishings kulturpris[1] (1962) med flere |
| Nobelpris | Nobelprisen i litteratur 1968 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Kawabata Yasunari fødtes 1899 som søn af en kultiveret læge. Han mistede tidligt begge forældre, sin søster og faderens forældre og flyttede da fra byen til en landsby, hvor han boede hos sin morfar. Da Kawabata var seksten år, døde morfaderen imidlertid også. Kawabata arvede penge nok til at kunne studere engelsk og japansk litteratur ved universitetet i Tokyo 1920-1924.
Efter studierne påbegyndte Kawabata et forfatterskab samtidig med, at han arbejdede som journalist. Han debuterede i 1920'erne som novelleforfatter, da han sammen med andre forfattere i den nysensualistiske skole (shin-kankakuha) søgte at forny den efter deres mening stagnerende japanske skønlitteratur. Gennembruddet blev novellen "Den lille danserinde fra Izu" (伊豆の踊子) (udgivet 1926).
I 1948 udkom romanen Sneens rige (雪国), der befæstede Kawabatas position som en førende kvindeskildrer. I fjorten år finpudsede han bogen. Senere værker er blandt andet romanerne Tusinde traner (千羽鶴) (om teceremonier) og Kyoto (古都), som udspilles i Kyoto, og handler om en forældreløs kvinde. I årene 1948-1965 var han formand for den japanske PEN-klub. Hans virke vakte også opmærksomhed i udlandet, og han fik tildelt Goethe-medaljen i Frankfurt am Main 1959.
I 1968 fik han Nobelprisen i litteratur for, som man udtrykte det, "hans fortællekunst, som med fin følelse udtrykker japansk væsen i dets egenart".
Kawabata døde 1972 i, hvad der antages at have været selvmord ved gasning.
Kawabata Yasunaris æstetik kan forbindes både til den traditionelle japanske og til den vesterlandske, et møde han også behandler tematisk, men hans samtid i Vesten beundredede ham for orientalismen og den koncentrerede fremstilling. Mødet mellem kulturerne opstiller han som en parallel til den ældre traditionalisme og den moderne civilisation.
Fortælleteknikken kendetegnes af minimalisme - Kawabata er en foregangsmand for denne stil - og et afskallet symbolsprog, som bærer præg af mystik. Sorgen er et ledemotiv i forfatterskabet, i særdeleshed gestaltet som tab gennem død og problemer med at opnå menneskelig kontakt, symboliseret ved forskellige situationer, hvor personerne kommer til kort følelsesmæssigt.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
