From Wikipedia, the free encyclopedia
Græsted Film & Fjernsyn Aps er et dansk produktionsselskab ejet af Wikke & Rasmussen og ligger, trods navnet, i Hvidovre.
Michael Wikke og Steen Rasmussen underholdt igennem det meste af 80'erne med seersucceser som Robin Hat, Tonny Toupé-Show – tv, der dræber!, Sonny Soufflé Chok Show – gys for hele familien!, og sidst men ikke mindst, Ronnie Rosé siger helt godnat. En række tv-programmer sendt fra et parcelhus i kredsløb om jorden, hvor bl.a. Jørgen Leth læste egne digte, atomfysikeren Holger Bech Nielsen fortalt om Einsteins relativitetsteori blandt flere andre gæstestjerner. Serien indeholdt også en serie go'nat eventyr for voksne.
Efter Ronnie Rosé, der ikke var lige så stor en succes som Sonny Soufflé, sendtes Søren Kierkegaard Road Show, som samme år blev Danmarks Radios bidrag til den Internationale TV-festival i Montreux, hvor den vandt pris. Wikke og Rasmussen skriver, instruerer, producerer og medvirker ofte i deres egne produktioner som oftest produceres af deres filmselskab Græsted Film & Fjernsyn. De har bl.a. lavet filmene Russian Pizza Blues, Hannibal og Jerry, Motello, Se dagens lys (tv-film), Flyvende farmor og Der var engang en dreng - som fik en lille søster med vinger.
Som et fast indslag i Sonny Soufflé Chok Show var Brødrene Bisp – to biskopper, der tager rundt og gør gode gerninger. Brødrene Bisp kørte i en matsort Volvo Amazon, og havde skæg og briller som klart var inspireret af bandet ZZ Top. Brøderne Bisp bærer også en vis lighed med en af Monty Pythons karakterer, kaldet "The Bishop" , en Biskop som kører i en sportsvogn og forsøger at forhindre uretfærdigheder.
Wikke & Rasmussen (Michael Wikke og Steen Rasmussen) har siden 1980'erne arbejdet sammen som skuespillere, instruktører, manuskriptforfattere og producere i radio, på tv og film.
I 1983 mødte de hinanden i DR's B&U-afdeling, og allerede året efter dannede de produktionsselskabet Græsted Film & Fjernsyn ApS.
Alle radio-produktioner er sendt på DR.
Alle tv-produktioner er vist på DR, med mindre andet er nævnt.
Langt de fleste af Wikke & Rasmussens radio-, film, og tv-produktioner har indeholdt parrets egne sange. De har blandt andet skrevet: "Voldsom Volvo" (Musik: Billy Cross), "Ridder Lykke" (Musik: Jesper Winge Leisner), "Brug dit hjerte som telefon" (Musik: Stig Kreutzfeldt), "Jeg vil ha' en baby" (Musik: Poul Halberg) blandt mange andre.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.