From Wikipedia, the free encyclopedia
U-21 Europamesterskaberne i fodbold 2015 var det 20. i rækken af officielle europamesterskaber for U-21-landshold, arrangeret af UEFA. Slutrunden afholdes i Tjekkiet, der blev valgt som vært af UEFAs eksekutivkommité den 20. marts 2012.[1]
U-21 Europamesterskabet i fodbold 2015 UEFA Under-21 Championship 2015 | |
---|---|
Turneringsdetaljer | |
Værtsnation(er) | Tjekkiet |
Dato(er) | 17. - 30. juni 2015 |
Antal hold | 8 (fra 52 forbund) |
Stadion(er) | 4 (i 4 værtsbyer) |
Endelige placeringer | |
Vinder | Sverige (1. titel) |
Andenplads | Portugal |
Turneringsstatistik | |
Antal kampe | 15 |
Antal scoringer | 37 (2.47 pr. kamp) |
Tilskuere | 162.994 (10.866 pr. kamp) |
Topscorer(e) | Jan Kliment (3 mål) |
Bedste spiller | William Carvalho |
Infoboks sidst opdateret: 17. juni 2015. | |
Der var 52 hold, der deltog i kvalifikationsturneringen, som fandt sted mellem marts 2013 og oktober 2014. I kvalifikationsturneringen skulle der findes syv hold, der sammen med de tjekkiske værter deltog i slutrunden. I turneringen var det tilladt at stille med spillere, der var født 1. januar 1992 eller senere.[2]
Ud over europamesterskabet kæmpes der i slutrunden også om de europæiske pladser til sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro. Der er afsat fire pladser til Europa ved OL, hvilket betyder, at de fire semifinalister i princippet kvalificerer sig til OL. Imidlertid kan England ikke få en af disse pladser, da landet ikke er en selvstændig olympisk nation (en del af Storbritannien), så hvis England kvalificerer sig til semifinalerne, skal de to treere i slutrundens grupper spille en playoff-kamp om den sidste OL-plads.[3]
Vinderne fra de foregående mesterskaber var Spanien, der vandt finalen i Israel over Italien med 4-2, men vinderne er ikke automatisk sikret plads i slutrunden, og Spanien måtte se sig besejret i playoff-mødet med Serbien til dette mesterskab.
De syv hold, der kvalificerede sig til slutrunden, måtte gennem to trin for at nå så langt. Først blev der spillet gruppespil i ti grupper med fem eller seks hold i hver gruppe. Vinderne fra de ti grupper samt de fire bedst placerede toere blev sat sammen to og to i playoff-kampe (to kampe på hvert af holdenes hjemmebaner). De syv vindere af disse playoff-kampe var derpå kvalificeret til slutrunden sammen med værtsnationen, Tjekkiet.
Følgende otte hold deltager i slutrunden.
Land | Kvalifikation | Tidligere optrædener i slutrunden1 kun U-21-perioden (siden 1978) |
---|---|---|
Tjekkiet | Værtsland | 11 (19785, 19805, 19885, 19905, 19925, 19945, 1996, 2000, 2002, 2007, 2011) |
Danmark | Vinder af gruppe 2 og playoff mod Island | 5 (1978, 1986, 1992, 2006, 2011) |
England | Vinder af gruppe 1 og playoff mod Kroatien | 12 (1978, 1980, 1982, 1984, 1986, 1988, 2000, 2002, 2007, 2009, 2011, 2013) |
Tyskland | Vinder af gruppe 6 og playoff mod Ukraine | 11 (19822, 19842, 19882, 19902, 1992, 1996, 1998, 2004, 2006, 2009, 2013) |
Italien | Vinder af gruppe 9 og playoff mod Slovakiet | 17 (1978, 1980, 1982, 1984, 1986, 1988, 1990, 1992, 1994, 1996, 2000, 2002, 2004, 2006, 2007, 2009, 2013) |
Portugal | Vinder af gruppe 8 og playoff mod Holland | 6 (1994, 1996, 2002, 2004, 2006, 2007) |
Serbien | Toer i gruppe 9 og vinder af playoff mod Spanien | 6 (19783, 19803, 19843, 19903, 20044, 20064, 2007, 2009) |
Sverige | Vinder af gruppe 7 og playoff mod Frankrig | 6 (1986, 1990, 1992, 1998, 2004, 2009) |
Prag | Prag | Olomouc | Uherské Hradiště |
---|---|---|---|
Eden Arena | Generali Arena | Andrův Stadion | Miroslava Valenty-stadion |
Kapacitet: 20.800 | Kapacitet: 13.800 | Kapacitet: 19.784 | Kapacitet: 8.121 |
Seks forskellige hold af dommere dømte ved turneringen:[4]
Land | Dommer | Linjedommere | Måldommere |
---|---|---|---|
Frankrig | Clément Turpin | Frédéric Cano Nicolas Danos | Fredy Fautrel Nicolas Rainville |
Grækenland | Anastasios Sidiropoulos | Damianos Efthymiadis Polychronis Kostaras | Michael Koukoulakis Stavros Tritsonis |
Holland | Danny Makkelie | Mario Diks Hessel Steegstra | Kevin Blom Jochem Kamphuis |
Polen | Szymon Marciniak | Paweł Sokolnicki Tomasz Listkiewicz | Paweł Raczkowski Tomasz Musiał |
Rusland | Sergei Karasev | Anton Averyanov Tikhon Kalugin | Sergey Lapochkin Sergey Ivanov |
Spanien | Javier Estrada Fernández | Miguel Martínez Munuera Teodoro Sobrino Magán | Alejandro Hernández Hernández Jesús Gil Manzano |
Land | Fjerdedommer |
---|---|
Tjekkiet | Jan Paták Ondrej Pelikan |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.