Timanhøjene

Timan eller Timanhøjene (russisk: Тиманский кряж, tr. Timanskij krjazj) er et højdedrag længst mod nord i Europæiske Rusland. Størstedelen af Timanhøjene ligger i Republikken Komi, mens den allernordligste del ligger i Nenetskij autonome okrug og Arkhangelsk oblast. Højeste punkt i Timan er Tjetlasskij klippen på 471 m.o.h..^[1]

Timanhøjdernes beliggenhed.

Timanhøjene, som ligger vest for de nordlige Uralbjerge, er en del af den Østeuropæiske Slette, der ligger vest for floden Petjora og deler det Nordrussiske Lavland i en vestlig og en østlig del. Timan ender ved Barentshavet i nord.

Timanhøjene, der ligger i Taiga- og Tundrabælterne, kendetegnes af et bakket og bjergrigt landskab, der er blevet slebet og formet af ismasserne under istiderne. Flere floder har deres kilder i Timanhøjene. De vigtigste er Petjoras bifloder Izjma, Mesen og Vytjegda, der er en biflod til Nordlige Dvina.

Den største by i det ellers tyndt befolkede Timan er Ukhta, der blev grundlagt i 1930'erne for at åbne Timan for udvinding af råstoffer. I Timan-området findes mange forskellige mineralforekomster − blandt andet gas, olie, bauxit og mineraler indeholdende titan.^[1]

Referencer

1. Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Timan, (russisk), hentet 4. januar 2015.

64°36′N 50°24′Ø