Theobald von Bethmann Hollweg

Theobald Theodor Friedrich Alfred von Bethmann Hollweg (født 29. november 1856 i Hohenfinow, Brandenburg, død 2. januar 1921) var en tysk statsmand. Regeringsleder i Bromberg 1899, overpræsident i Brandenburg 1899, indenrigsminister i Preussen 1905, preussisk ministerpræsident og udenrigsminister samt Tysklands rigskansler 1909–1917. Afskediget af Wilhelm 2. fra posten som rigskansler den 13 juli 1917.

Theobald von Bethmann Hollweg
Tysk rigskansler
Embedsperiode 14. juli 1909 – 13. juli 1917
Monark	Vilhelm 2.
Foregående	Bernhard von Bülow
Efterfulgt af	Georg Michaelis
Personlige detaljer
Født	29 november 1856 Hohenfinow, Brandenburg
Død	2. januar 1921 Hohenfinow, Brandenburg, Tyskland
Dødsårsag	Lungebetændelse
Gravsted	Hohenfinow
Nationalitet	Tysk
Politisk parti	Intet
Far	Felix von Bethmann Hollweg
Uddannelses­sted	Strasbourgs Universitet Landesschule Pforta
Religion	Protestantisme
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Ridder af Elefantordenen 1913

Bethmann Hollweg stræbte frem til 1. verdenskrig på at komme overens med Storbritannien om en tysk storpolitisk ligestilling. Med henblik på at begrænse hvad han selv opfattede som et stigende had fra russisk side, lagde han også stor vægt på alliancen med Østrig-Ungarn. Ved at han fra 6. juli 1914 var med til at give østrigerne fuld støtte i deres konflikt med Serbien, bidrog han til at konflikten udviklede sig til krig. Forsøg i slutningen af juli på at undgå at det tyske kejserrige havnede i en ufordelagtig storkrig slog fejl. Bethmann Hollweg modsatte sig efter krigsudbruddet den uindskrænkede u-bådskrig på Atlanten, da han frygtede at dette ville føre til en amerikansk indtræden i krigen.

Indenrigspolitisk stræbte Bethmann Hollweg efter en langsom reformpolitik, bl.a. spørgsmålet om stemmeret. Han anses for at have spillet en vigtig rolle i forbindelse med socialdemokraternes støtte til krigen.

Da de sejrende ententemagter efter krigen rejste krav om at ekskejser Wilhelm 2. skulle udleveres for at blive stillet for en krigsret, tilbød Bethmann Hollweg at træde i dennes sted, en ædel gestus, som dog blev afvist af sejrsmagterne.

Bibliografi

• Betrachtungen zum Weltkriege (1–2, 1919–1922)

Kilder

• Jarausch, Konrad, The Enigmatic Chancellor: Bethmann Hollweg and the Hubris of Imperial Germany, New Haven/London 1973.
• Wollstein, Günter, Theobald von Bethmann Hollweg. Letzter Erbe Bismarcks, erstes Opfer der Dolchstoßlegende, Göttingen/ Zürich 1995.

Eksterne kilder

• Biografi over Theobald von Bethmann Hollweg
• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Theobald von Bethmann Hollweg