From Wikipedia, the free encyclopedia
The Mask of Zorro, på dansk Zorro - Den maskerede hævner, er en amerikansk actionfilm baseret på den fiktive karakter Zorro skabt af Johnston McCulley. Filmen blev instrueret af Martin Campbell og blandt de medvirkende er Antonio Banderas, Anthony Hopkins, Catherine Zeta-Jones og Stuart Wilson. Hopkins spiller den originale Zorro, Don Diego de la Vega, der undslipper fængsel for at finde sin datter (Zeta-Jones) og hævne sin kone, der blev dræbt af den korrupte guvernør Rafael Montero (Wilson). Han får hjælp af sin efterfølger (Banderas), der har sin egen vendetta mod guvernørens højre hånd, og han ender med at blive forelsket i de la Vegas datter.
Zorro - Den maskerede hævner | |
---|---|
Overblik | |
Genre | Superheltefilm, westernfilm, actionfilm, swashbuckler film, eventyrfilm med flere |
Instrueret af | Martin Campbell |
Manuskript af | John Eskow, David S. Ward, Terry Rossio, Ted Elliott |
Baseret på | Zorro[1] |
Medvirkende | Stuart Wilson, Matt Letscher, Pedro Armendáriz Jr., Victor Rivers, Conrad Roberts, José Pérez, Vanessa Bauche, Tony Genaro, Antonio Banderas, Catherine Zeta-Jones med flere |
Fotografering | Phil Méheux |
Klip | Thom Noble |
Filmmusik | The Mask of Zorro[2] |
Musik af | James Horner |
Produceret af | Doug Claybourne, David Foster |
Distributør | InterCom, Microsoft Store |
Udgivelsesdato | 1998 |
Censur | Tilladt for børn over 11 år |
Længde | 132 min. |
Oprindelsesland | USA |
Sprog | Engelsk |
Fortsættes i | Legenden om Zorro |
Nomineringer og priser | |
European Film Award – Jameson People's Choice Award – Bedste skuespiller | |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Executive producer Steven Spielberg havde oprindeligt udviklet filmen til TriStar Pictures med instruktørerne Mikael Salomon og Robert Rodriguez, inden Campbell skrev kontrakt i 1996. Salomon havde castet Sean Connery som Don Diego de la Vega, mens Rodriguez bragte Banderas ind som hovedrolle. Connery droppede projektet og blev erstattet med Hopkins, og optagelserne til The Mask of Zorro blev påbegyndt i januar 1997 i Estudios Churubusco i Mexico City.
Filmen blev udgivet i USA d. 17. juli 1998 og blev en succes blandt publikum og anmeldere. Den indspillede for $250 mio. mod et budget på $95 mio. Der blev produceret en efterfølger, The Legend of Zorro, som havde præmiere i 2005, og ligeledes havde Banderas og Zeta-Jones på rollelisten og Campbell som instruktør, men den klarede sig langt fra så godt som forgængeren.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.