Taoisme er navnet på en kinesisk livsanskuelse og religion[1], der opstod efter Handynastiet på grundlag af tekster skrevet helt tilbage i det 6., 5. eller 4. århundrede fvt.[2] [3] [4]. Det drejede sig især om teksterne Daodejing eller Tao Teh Ching, Yijing (I Ching), Guanzi og Zhuangzi, der blev grundlag for en særlig skole kaldet Daojia.
Den oprindelige taoisme blev senere ophav til en religion[5] . Det er derfor almindeligt at skelne mellem taoismen som livsanskuelse og som religion, selv om nogle forskere ikke skelner klart[6] .
Det har været omdiskuteret, om tilgangen skulle kaldes daoisme eller taoisme på dansk.
Livsanskuelse og filosofi
Taoismen som livsanskuelse hviler på en forståelse af universet[5]. Centralt i taoismen står begrebet tao (der er transskription af det kinesiske tegn 道, der kan oversættes med "vejen"). Tao betegner den evige kraft, der løber gennem alt i universet og i særlig grad den naturlige, kosmiske orden – den tilstand, hvor de to dualistiske kvaliteter yin og yang er i dynamisk harmonisk bevægelse.
Taoismen lærer, at man bør leve et liv i overensstemmelse med tao, den naturlige dynamik i verden; at man bør udnytte denne dynamik i stedet for at stille sig i vejen for den[7]. Dette konkretiseres i princippet om wu wei, opnåelse gennem ikke-handlen[8]. Universet udfolder sig harmonisk ifølge sine egne love og udøvelsen af menneskelig vilje i mod denne udfoldelse forstyrrer denne naturlige harmoni. I stedet bør man lære at fornemme den tao, der flyder gennem alle ting, og handle i overensstemmelse med den.
Religion
Taoismen som religion kan siges at være den eneste oprindelige religion, der er opstået i Kina[9]. Nogle diskuterer stadig om den daoistiske religion har et egentligt gudsbegreb.
Den er en kinesisk folkereligion, som indeholder elementer af forfædrekult, magi, ritualer og lignende. Centralt står her tilbedelse af Lao Zi (den legendariske forfatter af Daodejing) og de såkaldte Otte Udødelige, samt forsøget på selv gennem Daoistisk praksis at opnå udødelighed.
Guanzi Neiye
Harold D. Roth og andre fremlægger en meget plausibel teori om at Guanzi Neiye faktisk er ældre end Daodejing og at Daodejing sagtens kunne være inspireret af den, der er store ligheder der hælder til at Guanzi er det oprindelige oplæg[10]. Guanzi (Mester Guans kapitler om indre arbejde) er en samtidig tekst der på en mere dagligdags og teknisk måde beskriver daoistens arbejde frem mod kærlighed, bevidsthed og ånd.
Beskrivelse af Dao fra Guanzi Neiye:
Vi kan sige om Dao, at det er det der fylder formen,
men mennesket kan ikke holde det fast.
Det går uden at komme tilbage, det kommer uden at tage af sted.
Hvor stille! ingen hører dets lyd.
Hvor fuldendt! så det er i sindet.
Hvor uklart! man kan ikke se dets form.
Hvor rigeligt! Vi fødes alle med det.
Man kan ikke se dets form, man kan ikke høre dets lyd,
men er det velordnet, kalder vi det Dao.Guanzi vers 3
Daodejing (Tao Teh Ching)
Daodejing blev tidligere transskriberet "Tao Teh Ching". Den har haft stor betydning for Taoismen og er måske den mest alment kendte tekst fra daoismens mange tekster, og den er blevet udgivet i et stort antal oversættelser til andre sprog. Teksten blev skrevet omkring 400 f.Kr. formentligt af en ellers ukendt person kaldet Lao Zi/(Lao Tzu), der betyder Den Gamle Mester. 81 små digte indkredser i teksten hvad Dao/Tao er og hvordan man lever et liv i overensstemmelse med Vejen.
Titlen kan oversættes på mange måder.
Selv om der findes mange udlægninger af titlen, er der ingen tvivl om, at "Dào" betyder vej, og at "Jīng" betyder skrift eller klassiker. "Dé" (udtales dəə) er derimod sværere at finde et nutidigt ord for. Poul Andersen foreslår Magten, men dyd og moral er også almindelige udlægninger. Tegnet er meget almindeligt i tidlige tekster, og betydningen er som regel noget i retning af "at anvende kraft og magt for det gode " altså "god moral" i en betydning der ikke har med kønsopfattelse at gøre.
At kende andre er at have viden,
at kende sig selv er at være oplyst.
At overvinde andre er at have indflydelse,
at overvinde sig selv er at være stærk.
At vide at stille sig selv tilfreds er at være rig.
At dominere sine handlinger er at være viljestærk.
Ikke at miste sit naturlige ståsted er at vare længe.
At dø men ikke gå til grunde er at have langt liv.Vers 33 oversat af Poul andersen
Yijing (I Ching)
Bogen I ching også kaldt Bogen om Forvandlinger er blevet grupperet som en af de Kongfuzianske klassikere, men bliver ofte opfattet som en bog med stor betydning for Daoismen. Det er en spådomsbog som bruges til at forstå livets forvandlinger. Den oprindelige kerne er mindst 2500 år gammel, men et stort antal kommentarer og fortolkninger er blevet lagt på i tidens løb. De vigtigste kaldes De Ti Vinger og er vedhæftet den overleverede version fra de kejserlige biblioteker. Den oprindelige tekst i I Ching uden kommentarer er ofte meget kortfattet.
Heksagram nr. 58 Glæde
Glæde: For at der kan være glæde, skal alting gå godt, derfor vil det være gavnligt at rette tingene.
Ni på første plads: Harmonisk glæde er godt.
Ni på tredje plads: Glæde baseret på indre tillid og ro er godt, så man må få tristhed væk.
Seks på tredje plads: At prøve at få glæde til at komme, vil være dårligt.
Ni på fjerde plads: Man taler om glæde, men der er endnu ikke fred. Når man kan holde det skadelige fra livet, så kan der være glæde.
Ni på femte plads: At have tillid til det der er i forfald, er farligt.
Øverst seks: Trække glæde frem.
Zhuangzi (Chuang Tsu)
Zhuangzi 庄子/ 莊子 (Mester Zhuang) var en kinesisk filosof der levede omkring 300 år f.Kr. i De stridende staters periode, en tid der ofte kaldes højdepunktet i kinesisk tænkning. Hans navn transskriberes på forskellige måder Chuang Tsu, Chuang Tzu, Zhuang Tze, Chouang-Dsi, Chuang Tse, Chuangtze.
Bogen kaldet Zhuangzi er en samling af tekster hvoraf det er tvivlsomt hvor mange han faktisk har skrevet. Men det upåagtet er værket en helhed der har opnået stor berømmelse og besidder en vis ensartethed. Især de såkaldte Indre kapitler anses for at være fra Mester Zhuangs egen hånd.
En af de mest kendte afsnit er drømmen om sommerfuglen, der er ret typisk for Zhuangzis måde at tænke på:
Jeg Zhuang Zi drømte engang, at jeg var en sommerfugl, der fløj glad omkring og nød livet uden at vide jeg var Zhuang Zi.
Pludselig vågnede jeg op og var Zhuang Zi.
Drømte Zhuang Zi at han var en sommerfugl, eller drømte sommerfuglen at den var Zhuang Zi?
Der må være en forskel mellem Zhuang Zi og sommerfuglen?
Dette er hvad man kalder transformation.
Måske kan man sige at Zhuangzi ikke i så høj grad som andre filosoffer blander sig i livets forhold med meninger om hvad der er rigtigt og forkert, men i stedet vender hele vores eksistens og værdigrundlag på hovedet i både vittige og indsigtsfulde anekdoter. Zhuangzi findes på engelsk i et antal udmærkede oversættelser.
Den ritualiserede Daoisme og Daozang
Daoismen er altså oprindeligt grundlagt på et ret løst fundament af meget tidlige tekster skrevet af uafhængige tænkere. Den ritualiserede Daoisme blev formet senere og har antaget varierende former gennem tiden. Daozang er betegnelsen for den daoistiske kanon. Det er en meget stor samling af omkring 1500 tekster hovedsageligt skrevet i perioden mellem Han og Song dynastierne. Hver gren af daoismen har dog deres egne tekster. Den ritualiserede daoisme har haft trange kår i Kina siden den kommunistiske revolution, men er udbredt især i Taiwan og Hong Kong.
Der har gennem tiden været mange forskellige mestre og grupperinger, med ret forskelligartede ideer. Nogle af disse har holdt sig intakte, men det er i dag almindeligt at tage forskellige koncepter fra forskellige tiders skrifter i daoismens udvikling og sætte dem sammen, ofte med nye navne. Som oftest er det faktisk den aktuelle mester der underviser, som tegner hvilke principper der undervises i. Eksempler på retninger indenfor daoismen til yderligere opslag: Shang Qing, Zheng Yi Dao 正一道 (Den Sande Ene), Quan Zhen 全真 (Den Komplette Sandhed) og en hel del andre.
| Daoismen 道家 gennem Kinas historie | ||
|---|---|---|
| Guanzi Neiye 管子內業 4. årh. fvt. | ||
| Daode Jing 道德經 4. årh. fvt. | ||
| Zhuangzi 莊子 3. årh. fvt. | ||
| Huanglao 黃老 traditionen 2.-3. årh. fvt.t | ||
| Tianshi Dao 天師道 (De Himmelske Mestre) 2. årh. evt. | ||
| Xuan Xue (Neo Daoismen) 玄學 4. årh. evt. | ||
| Shangqing 上清 (Højeste klarhed) 5. årh. evt. | ||
| Zheng Yi 正一道 (Den Sande Enhed) 6-7 årh. evt. | ||
| Quanzhen 全真 (Den Komplette Perfektion) 12. årh. evt. | ||
Litteratur
- Andersen, Poul (1999): Daode jing – Bogen om Vejen og Magten. Mystik og praktisk visdom i det gamle Kina. Spektrum
- Pierre-Henry de Bruyn (1979): Le Taoisme. Les Deux Océans
- Dreby, Anders (2018): Livskunsten. Akademisk Forlag
- Feng, Gia-fu (1974): Chuang Tsu – Inner Chapters US
- Fogh, Harold D. (1999): Original Tao, Inward Training (Nei-Yeh). Colombia University Press, New York
- Karlsen, Hugo Hørlych, oversat fra engelsk og gendigtet af: Tao Te Ching – Lao Tzu. Aschehoug 2000.
- Kohn, Livia ed.(2006): Daoist Body Cultivation. Three Pines PresS
- Mathieu, Remi (2019): Le taoisme. Paris, Presses Universitaires de France, coll. « Que-sais-je ? » (no 4126)
- Nielsen, Klaus Bo (2003). Kinesisk filosofi - Den Klassiske Periode (550-200 f.v.t.). Århus: Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87-7288-963-2.
- Rickett, W. A. (1999): Guanzi – Political, Economic, And Philosophical Essays From Early China – A Study and Translation. Princeton University Press
- Schipper, Kristofer (199: The Taoist Body. University of California Press 1993 (oprindelig udgave på fransk 1982)
- Søberg, Ulrik (2017): “At praktisere intethed”. DPU
- Tao te King. København, Sphinx, 2012
Eksterne henvisninger
Noter
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
