De strålefinnede fisk (Actinopterygii) er en underklasse under hvirveldyrene og dækker 96% af alle nulevende fiskearter. Gruppen dækker vidt forskellige fisk i farve, form og adfærd. Ål, laks og søheste er med i gruppen. Navnet kommer af at alle fiskene har finner, som stråler ud fra skelettet i modsætning til de kvastfinnede fisk, hvor musklerne sidder i finnerne. Tilsammen udgør de overgruppen benfisk sammen med lungefisk og de blå fisk. Som en gruppe spiller de strålefinnede fisk en stor rolle i økosystemerne i både ferskvand og saltvand, både som rovdyr og byttedyr.[1]
Actinopterygii placeres normalt under hvirveldyr[2], sammen med forældretaksonen Osteichthyes (benfisk) som en overgruppe. I nogle tilfælde listes Osteichthyes ikke som en overgruppe, men som en gruppe, mens Actinopterygii listes som en undergruppe.
Som gruppe er de strålefinnede fisk også vidt forskellige. Størrelsen varierer kraftigt fra den mindre undergruppe Paedocypris til den kæmpe klumpfisk. Fællestrækkene er bl.a. parrede finner, som afstives af en række benstråler. Det indre skelet består næsten udelukkende af benvæv og hvirvelsøjlen er helt forbenet.[3]
Hypsospondylus-fossil
Diversitet
De strålefinnede fisk er yderst forskellige i form, farve, levested, adfærd m.m. De kan leve næsten alle steder i havet, og nogle af arterne kan også leve uden for vandet et stykke tid, plus dybder ned til 7.000 m. Actinopterygia kan svømme, kravle, svæve og være immobile.[1]
Fossiler
De tidligst kendte fossiler er Andreolepis hedei, som går 420 mio. år tilbage (sent i Silur). Denne mikrovertebrat er fundet i Rusland, Sverige og Estland.[4] Selv om Actinopterygia også eksisterede i Devon, var de ikke dominerende i ferskvand før i Karbon, da de begyndte at invadere havene.[1]
