From Wikipedia, the free encyclopedia
En tone er den menneskelige opfattelse af en lyds frekvens. Når toner sammensættes kaldes det musik. En tone består i musikalsk sammenhæng af en grundfrekvens og dens overtoner, hvis frekvens er (eller tilnærmet) heltalsmultiplum af grundtonen, dette giver til sammen tonens klang.
Toner frembringes for det meste som sang eller med et stemt instrument, der enten bliver påvirket af slag, luft eller gnidninger. En systematisk sammensætning af toner er en række nærliggende toner, der er opsat i skalaer. Det er definitionen på de toner musikerne skal holde sig indenfor, for at musikken skal lyde godt iflg. den musiske stil. Tonerne bliver gerne spillet med en tilhørende rytme.
En stamtone er en tone, der kan angives uden fortegn. Stamtonerne er c, d, e, f, g, a og h.
I den vestlige musik bruges 12 toner som grundtoner: C, Cis, D, Dis, E, F, Fis, G, Gis, A, Ais, H.
I middelalderen benyttede man en metode til indøvning af stamtonerne. Denne metode bruges stadig i dag og synges som: Do, Re, Mi, Fa, Sol, La, Si, Do (C, D, E, F, G, A, H, C). Når man synger "Sol", synges det som "So", altså man undlader at synge l'et, da den efterfølgende tone (A) starter med L (La). Når stamtonerne synges slutter man igen på C (oktav).
Denne indøvningsmetode kaldes Solmisation.
Tonehøjden afhænger af svingningernes hastighed, frekvensen. Denne er et udtryk for antallet af svingninger pr. sekund. Jo højere frekvensen bliver, desto lysere bliver tonen. Ligger to toner en oktav fra hinanden, svinger den øverste tone præcis dobbelt så hurtigt som den nederste. Man kan således udregne de øvrige normaltoners rene stemning ud fra intervallernes proportioner.
Den vestlige kammertone A4 har frekvensen 440 Hz, dvs. 440 svingninger pr. sekund. Ganger man den med kvartens, i dette tilfælde D, proportion får man således dennes frekvens:
Interval | Proportion | Fremskrivning |
---|---|---|
Prim | 1:1 | 1 |
Lille sekund | 16:15 | 1,067 |
Stor sekund | 9:8 | 1,125 |
Lille terts | 6:5 | 1,2 |
Stor terts | 5:4 | 1,25 |
Kvart | 4:3 | 1,333 |
Kvint | 3:2 | 1,5 |
Lille sekst | 8:5 | 1,6 |
Stor sekst | 5:3 | 1,667 |
Lille septim | 16:9 | 1,778 |
Stor septim | 15:8 | 1,875 |
Oktav | 2:1 | 2 |
Dette er dog de mindre benyttede såkaldte rene intervaller. Man bruger i langt større udstrækning de såkaldte tempererede intervaller, der afviger en smule fra ovenstående. Princippet bag den tempererede stemning er at frekvensen konstant multipliceres med 1,059463... eller den tolvte rod af 2, for at opnå en procentmæssig lige stor stigning i frekvensen, hver gang man går en halvtone op.
Frekvenserne af tonerne på et klaver er som følger:
Tangentnummer | Tonenavn | Frekvens (Hz) |
---|---|---|
88 | C8 | 4186.01 |
87 | H7 | 3951.07 |
86 | A#7/B7 | 3729.31 |
85 | A7 | 3520.00 |
84 | G#7/Ab7 | 3322.44 |
83 | G7 | 3135.96 |
82 | F#7/Gb7 | 2959.96 |
81 | F7 | 2793.83 |
80 | E7 | 2637.02 |
79 | D#7/Eb7 | 2489.02 |
78 | D7 | 2349.32 |
77 | C#7/Db7 | 2217.46 |
76 | C7 | 2093.00 |
75 | H6 | 1975.53 |
74 | A#6/B6 | 1864.66 |
73 | A6 | 1760.00 |
72 | G#6/Ab6 | 1661.22 |
71 | G6 | 1567.98 |
70 | F#6/Gb6 | 1479.98 |
69 | F6 | 1396.91 |
68 | E6 | 1318.51 |
67 | D#6/Eb6 | 1244.51 |
66 | D6 | 1174.66 |
65 | C#6/Db6 | 1108.73 |
64 | C6 | 1046.50 |
63 | H5 | 987.767 |
62 | A#5/B5 | 932.328 |
61 | A5 | 880.000 |
60 | G#5/Ab5 | 830.609 |
59 | G5 | 783.991 |
58 | F#5/Gb5 | 739.989 |
57 | F5 | 698.456 |
56 | E5 | 659.255 |
55 | D#5/Eb5 | 622.254 |
54 | D5 | 587.330 |
53 | C#5/Db5 | 554.365 |
52 | C5 | 523.251 |
51 | H4 | 493.883 |
50 | A#4/B4 | 466.164 |
49 | A4 Kammertonen | 440.000 |
48 | G#4/Ab4 | 415.305 |
47 | G4 | 391.995 |
46 | F#4/Gb4 | 369.994 |
45 | F4 | 349.228 |
44 | E4 | 329.628 |
43 | D#4/Eb4 | 311.127 |
42 | D4 | 293.665 |
41 | C#4/Db4 | 277.183 |
40 | C4 | 261.626 |
39 | H3 | 246.942 |
38 | A#3/B3 | 233.082 |
37 | A3 | 220.000 |
36 | G#3/Ab3 | 207.652 |
35 | G3 | 195.998 |
34 | F#3/Gb3 | 184.997 |
33 | F3 | 174.614 |
32 | E3 | 164.814 |
31 | D#3/Eb3 | 155.563 |
30 | D3 | 146.832 |
29 | C#3/Db3 | 138.591 |
28 | C3 | 130.813 |
27 | H2 | 123.471 |
26 | A#2/B2 | 116.541 |
25 | A2 | 110.000 |
24 | G#2/Ab2 | 103.826 |
23 | G2 | 97.9989 |
22 | F#2/Gb2 | 92.4986 |
21 | F2 | 87.3071 |
20 | E2 | 82.4069 |
19 | D#2/Eb2 | 77.7817 |
18 | D2 | 73.4162 |
17 | C#2/Db2 | 69.2957 |
16 | C2 | 65.4064 |
15 | H1 | 61.7354 |
14 | A#1/B1 | 58.2705 |
13 | A1 | 55.0000 |
12 | G#1/Ab1 | 51.9130 |
11 | G1 | 48.9995 |
10 | F#1/Gb1 | 46.2493 |
9 | F1 | 43.6536 |
8 | E1 | 41.2035 |
7 | D#1/Eb1 | 38.8909 |
6 | D1 | 36.7081 |
5 | C#1/Db1 | 34.6479 |
4 | C1 | 32.7032 |
3 | H0 | 30.8677 |
2 | A#0/B0 | 29.1353 |
1 | A0 | 27.5000 |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.