Sankt Petersborg

Sankt Petersborg (russisk: Санкт-Петербу́рг, tr. Sankt-Peterbúrg, russisk udtale: [ˌsankt pʲɪtʲɪrˈburk]  ( hør)) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt 5.597.763 (2024) indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker. Den er dermed den næststørste by i Rusland efter Moskva, den fjerdestørste by i Europa, den største by ved Østersøen og den nordligste millionby i verden.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Sankt Petersborg Санкт-Петербург
Sankt Petersborgs byvåben Sankt Petersborgs byflag
Overblik
Land	Rusland
Motto	Piter Питер
Borgmester (fra 2018)[1]	Aleksandr Beglov
Føderalt distrikt	Nordvestlige
Føderal enhed	Føderal by
Grundlagt	27. maj 1703 [2]
Postnr.	190000–199406
Telefonkode	812
Nummerplade­bogstav(er)	78, 98, 178, 198
Demografi
Indbyggere	5.597.763 (2024)
- Areal	1.439 km²
- Befolknings­tæthed	3.890 pr. km²
Storbyområde	6.500.000 (2024)[3]
Andet
Tidszone	Europa/Moskva, UTC+3 (MSK), Moskva-tid
Højde m.o.h.	3 m
Hjemmeside	gov.spb.ru
Oversigtskort
Sankt Petersborg Sankt Petersborgs beliggenhed i Rusland 59°56′N 30°16′Ø
Sankt Petersborg Sankt Petersborgs beliggenhed i Europæisk Rusland

UNESCO Verdensarvsområde Den gamle bydel i Sankt Petersborg og relaterede monumenter
Den gyldne kuppel på Isak-katedralen dominerer byens horisont
Land	Rusland
Type	Kultur
Kriterium	i, ii, iv, vi
Reference	540
Indskrevet	1990
v d r

Byen har været kendt som Petrograd (russisk: Петроград, 1914–1924) og Leningrad (russisk: Ленинград, 1924–1991). Det nuværende russiske navn, der er tysk inspireret, blev genindført i 1991.

Sankt Petersborg er en føderal by og har dermed både status som en by og en føderal enhed i Den Russiske Føderation. En af byens kendte indbyggere er den russiske præsident, Vladimir Putin.

Navn

Peter den Store opkaldte ved dens grundlæggelse i 1703 byen efter sin skytshelgen, Apostlen Peter.^[4] Byen fik navnet Petrograd (russisk: Петроград) i 1914 og navnet Leningrad (russisk: Ленинград) i 1924. Efter Sovjetunionens opløsning udskrev bystyret i Leningrad en folkeafstemning, om byen skulle have sit gamle navn tilbage. 54% stemte for ændringen, og den 6. september 1991 blev det oprindelige navn Sankt Petersborg (russisk: Санкт-Петербу́рг) genindført. Provinsen omkring byen bærer imidlertid stadig det sovjetiske navn Leningrad oblast.^[4]

I daglig tale omtales byen på russisk ofte som Piter (russisk: Питер).

Historie

Kobberstik af Sankt Petersborg og Nevafloden (1753)

Sankt Petersborg blev grundlagt i 1703 af Peter den Store i en sump i Ingermanland, der havde været under svensk kontrol siden freden i Stolbova i 1617, hvor Rusland afstod området. Det blev genindtaget af Rusland i begyndelsen af Den store nordiske krig (1700–1721). Området blev officielt afstået til Rusland i 1721. Byen blev anlagt som Ruslands "vindue til Europa" som led i Peter den Stores plan om at tiltrække vesteuropæiske kunstnere, intellektuelle, håndværkere m.v.

Efter udbruddet af 1. verdenskrig blev byen omdøbt 31. august 1914 på ordre af tsar Nikolaj 2. for at undgå, at den russiske hovedstad bar et tyskklingende navn. Det nye navn Petrograd betød også "Peters By". Byen blev efter Februarrevolutionen 1917 og tsardømmets fald hjemsted for tre på hinanden følgende borgerlige regeringer, der arbejdede for at give Rusland en grundlov og afholde frie valg. De borgerlige regeringer blev imidlertid udfordret af bolsjevikpartiet, der krævede magten overdraget til fabriksarbejderne. (De udgjorde et meget lille mindretal i byen og et endnu mindre på landsplan).

Afgørende for at bolsjevikkerne kunne overtage magten i byen under Oktoberrevolution var Lenins ankomst til byen. Han var af tyskerne hjulpet ud af sit eksil i Schweiz.

Oktoberrevolutionen i 1917 brød ud i Petrograd og blev startskuddet til den russiske borgerkrig. Under den blev byen højborg for bolsjevikkerne og var sammen med Moskva deres stærkeste bastion. Byen forblev Ruslands hovedstad, indtil Lenin og hans styre flygtede til Moskva 5. marts 1918. Lenin døde i Moskva 23. januar 1924, og tre dage efter blev Petrograd omdøbt til Leningrad ("Lenins By").

Da Finland blev angrebet i november 1939, blev det søgt retfærdiggjort af en påstand om, at Sovjetunionen ville styrke forsvaret af Leningrad. Historiske finske bosætninger lå tæt på Leningrads forstæder, fordi Peter den Store havde anlagt sin hovedstad på nyerobret land. Stalin ønskede at deportere hele områdets finske befolkning.

Under 2. verdenskrig blev byen udsat for kraftige tyske angreb, men det lykkedes dem aldrig at erobre byen. De belejrede den i mere end 900 dage, hvor den kun havde forbindelse til resten af Sovjetunionen via en jernbane over Ladoga-søen. Belejringen af Leningrad kostede ca. 800.000 af byens 3.000.000 indbyggere livet. Byen blev på grund af sit mod den første sovjetiske by, der fik hæderstitlen "Helteby". I visse officielle sammenhænge bruges navnet "Heltebyen Leningrad" stadig.

Geografi

Topografi

Nevafloden løber gennem det meste af centrum af byen. Til venstre - Kysten af Vasilijøen, center - Neva, Peter og Paul-fæstningen og Treenighedsbroen, til højre - Paladsbryggen med Vinterpaladset

Satellitbillede af Sankt Petersborg

Sankt Petersborg ligger ved bredden af Nevafloden og Den Finske Bugt og på øer i floddeltaet. Den største er Vasilijøen (udover den kunstige ø mellem Obvodnijkanalen og Fontanka og Kotlin i Nevabugten), Petrogradskij, Dekabristov og Krestovskij. Sidstnævnte sammen med Jelagin og Kamennyj øerne er hovedsageligt dækket af parker. Det karelske næs, nord for byen, er et populært ferieområde. I syd krydser Sankt Petersborg Baltiske-Ladoga klint og når til Izjoraplateauet.

Sankt Petersborgs højde går fra havniveau til Orekhovaya bakken 175,9 m o.h. i Duderhofer bakkerne mod syd. Byen vest for Liteyny Prospekt 4 m over havet har lidt under talrige oversvømmelser. Oversvømmelserne i Sankt Petersborg bliver udløst af højvande i Østersøen forårsaget af vestenvind i Neva-bugten. De mest katastrofale oversvømmelser er: 1824, 421 centimeter over havets overflade, over tre hundrede bygninger blev ødelagt^[5], 1924, 380 centimeter, 1777, 321 centimeter, 1955, 293 centimeter og 1975, 281 centimeter. For at forhindre oversvømmelser er Sankt Petersborgdæmningen bygget.^[6]

Siden 1700-tallet er byområdet udvidet ved opfyldning: nogle steder er der fyldt op med mere end 4 meter og flere tidligere øer er blevet landfaste, samtidigt er hydrologien i byen blevet ændret. Ud over Neva og dens bifloder er andre vigtige floder i den føderale by Sankt Petersborg: Sestra, Óchta og Izjora. Den største sø er Sestroretskij razliv mod nord, fulgt af Lachtinskij razliv, Suzdal søerne og andre mindre søer.

På grund af placeringen ved ca. 60° N varierer dagens længde i Sankt Petersborg: fra 5 timer og 53 minutter til 18 timer og 50 minutter. Fra midten af maj til midten af juli, hvor tusmørket kan vare hele natten, kaldes "Sankt Petersborg hvide nætter".

Klima

Sankt Petersborg har ifølge Köppens klimaklassifikation (Dfb) et fugtigt kontinentalklima. Med udpræget modererende indflydelse fra Østersøen, der resulterer i varme, fugtige og korte somre og lange, kolde våde vintre.

Den gennemsnitlige dagtemperatur i juli er 23° C; med maksimumtemperatur på 37,1° C, målt under den nordlige halvkugles hedebølge i 2010.^[7] Vinter minimumstemperatur på -35,9° C blev målt i 1883. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 5,8° C. Nevafloden fryser normalt til i november/december, og isen bryder op i april. Fra december til marts er der i gennemsnit 118 dage med snedække, som når en gennemsnitlig dybde på 19 cm i februar.^[8] Byen er i gennemsnit frostfri i 135 dage om året. Byen har et lidt varmere klima end forstæderne. Vejrforholdene er ganske variable hele året rundt.^[9][10]

Gennemsnitlig årlig nedbør er på 661 mm og når maksimum i sensommeren. Jordfugtighed er næsten altid høj på grund af lavere fordampning på grund af det kølige klima. Luftfugtigheden er 78% i gennemsnit, og der er i gennemsnitligt 165 overskyede dage om året.

Vejr for Sankt Petersborg
	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År
Gennemsnitlig maks °C	−3	−3	2	9,3	16	20	23	20,8	15	8,6	2	−1,5	9,1
Gennemsnitlig °C	−5,5	−5,8	−1,3	5,1	11,3	15,7	18,8	16,9	11,6	6,2	0,1	−3,7	5,8
Gennemsnitlig min °C	−8	−8,5	−4,2	1,5	7	11,7	15	13,4	8,8	4	−1,8	−6,1	2,7
Gennemsnitlig nedbør mm	44	33	37	31	46	71	79	83	64	68	55	51	661
Kilde (29. marts 2013): Pogoda.ru.net[8]

Demografi

Befolkningsudvikling i Sankt Petersborg fra 1700-tallet til i dag.

Den føderale by Sankt Petersborg har i følge den seneste folketælling i Rusland i 2021 et officielt indbyggertal på 5.601.911^[11] indbyggere. Indbyggertallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.

Sankt Petersborgs storbyområde, der udover hele den føderale by Sankt Peterborgs territorium også omfatter dele af det omkringliggede Leningrad oblast, har et omtrentligt indbyggertal på 6.500.000 (2024)^[3]  indbyggere.

Politik og administration

Uddybende artikel: Administrativ inddeling af Sankt Petersborg

Kort over den føderale by Sankt Petersborg.

Sankt Petersborg er en by af føderal betydning og har dermed både status som en by og en føderal enhed i Den Russiske Føderation. Selve byen Sankt Petersborgs areal er 605,8 km², mens arealet for den føderale enhed, der indeholder Sankt Petersborg by er 1.439 km². Byen er delt i 81 kommunale okrugs, ni kommunale byer og 21 kommunale bosættelser. De kommunale byer er Kolpino, Krasnoje Selo, Kronstadt, Lomonosov, Pavlovsk, Petergof, Pusjkin, Sestroretsk og Zelenogorsk.

Den føderale by Sankt Petersborg ligger omkranset af Leningrad oblast (russisk: Ленингра́дская о́бласть, tr. Leningradskaja oblast), hvis administrative center ligger i Sankt Petersborg, selvom byen ikke er en del af oblasten.

Bybillede og arkitektur

Panorama fra en park i Sankt Petersborg; til venstre i billedet, på flodens fjerne bred, ses Eremitagen med Vinterpaladset.

Den gamle bydel i Sankt Petersborg og dens monumenter blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 1990 i henhold til kriterierne i, ii, iv og vi^[12]

Vigtige seværdigheder i byen:

Peter og Paul-fæstningen Peter og Paul-katedralen Opstandelseskirken Vinterpaladset Admiralitetet Eremitagen, der er et af verdens førende kunstmuseer.

Mariinskij-teatret Aleksandra-teatret Aleksander Nevskij-klostret Smolnyjklostret Nevskij Prospekt Kazan-katedralen

Isaak-katedralen Panserkrydseren Aurora Det russiske museum Malo-Kalinkin broen, der forbinder øerne Kolomna og Pokrovsky. Broen er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste Religionshistorisk Museum

• 
  Peter og Paul-fæstningen med Peter og Paul-katedralen
• 
  Isaak-katedralen.
• 
  Malo-Kalinkin broen.
• 
  St. Petersborgs institut for litteratur.
• 
  Mojka-floden

Kultur

Personer fra Sankt Petersborg

Kategorien Personer fra Sankt Petersborg indeholder alle eksisterende artikler.

Komponister fra Sankt Petersborg Mikhail Glinka Modest Musorgskij Nikolaj Rimskij-Korsakov Pjotr Iljitj Tjajkovskij Igor Stravinskij Dmitrij Sjostakovitj

Forfattere fra Sankt Petersborg Aleksandr Pusjkin Fjodor Dostojevskij Nikolaj Gogol Anna Akhmatova Aleksandr Blok Joseph Brodskij

Videnskabsfolk fra Sankt Petersborg Zhores Alferov Ilja M. Frank

Bands fra Sankt Petersborg

• Leningrad
• Alisa
• Akvarium
• Kino

Zenit Skt. Petersborg

Byens største fodboldhold hedder Zenit Skt. Petersborg. Det spiller i den bedste russiske række og vandt 2008-udgaven af UEFA cuppen. Klubbens forhenværende angriber Andrej Arsjavin er anfører for det russiske landshold, og klubben er i skarp konkurrence med hovedstadsklubben CSKA Moskva om at føre i ligaen.

Venskabsbyer

Sankt Petersborg er venskabsby med følgende byer:^[13]

Mar del Plata, Argentina Buenos Aires, Argentina Jerevan, Armenien Baku, Aserbajdsjan Melbourne, Australien Antwerpen, Belgien Rio de Janeiro, Brasilien Plovdiv, Bulgarien Quebec, Canada Havana, Cuba Santiago de Cuba, Cuba Limassol, Cypern Aarhus, Danmark Alexandria, Egypten Manchester, England Tallinn, Estland Tartu, Estland Kotka, Finland Mikkeli, Finland Tampere, Finland Turku, Finland Helsinki, Finland Bordeaux, Frankrig

Le Havre, Frankrig Lyon, Frankrig Nice, Frankrig Paris, Frankrig Piraeus, Grækenland Thessaloniki, Grækenland Minsk, Hviderusland Mumbai, Indien Isfahan, Iran Teheran, Iran Haifa, Israel Venedig, Italien Genova, Italien Milano, Italien Osaka, Japan Aqaba, Jordan Alma-Ata, Kazakhstan Astana, Kazakhstan Beijing, Kina Qingdao, Kina Shanghai, Kina Osh, Kirgisistan Zagreb, Kroatien

Daugavpils, Letland Riga, Letland Vilnius, Litauen Kaunas, Litauen Guadalajara, Mexico Rotterdam, Nederlandene Nampo, Nordkorea Oslo, Norge Stavanger, Norge Bethlehem, Palæstina Gdansk, Polen Krakow, Polen Constanta, Rumænien Edinburgh, Skotland Kosice, Slovakiet Maribor, Slovenien Barcelona, Spanien Colombo, Sri Lanka Khartoum, Sudan Göteborg, Sverige Stockholm, Sverige Johannesburg, Sydafrika Capetown, Sydafrika

Busan, Sydkorea Daegu, Sydkorea Dushanbe, Tadsjikistan Bangkok, Thailand Prag, Tjekkiet Istanbul, Tyrkiet Hamburg, Tyskland Dresden, Tyskland Kyiv, Ukraine Lions, Ukraine Nikolaev, Ukraine Odessa, Ukraine Sevastopol, Ukraine/Rusland Kharkov, Ukraine Debrecen, Ungarn Montevideo, Uruguay Los Angeles, USA Saint Petersburg, Florida, USA Haiphong, Vietnam Ho Chi Minh City, Vietnam Graz, Østrig

Referencer

1. Officiel hjemmeside for Sankt Petersborg: Om guvernøren Arkiveret 30. marts 2013 hos Wayback Machine (russisk), hentet 30. oktober 2013.
2. Officiel hjemmeside for St. Petersburg. St. Petersburg in Figures Arkiveret 19. februar 2009 hos Wayback Machine
3. Major Agglomerations of the World, hentet 12. oktober 2024 (fra Wikidata).
4. Shevchenko, Elizaveta (11. oktober 2021). "The Five Names of St. Petersburg". news.itmo.ru (engelsk). Hentet 12 oktober 2023.
5. The level of flooding is measured near Saint Petersburg Mining Institute, which is normally 11 cm a.s.l.
6. Нежиховский Р. А. Река Нева и Невская губа, Leningrad: Гидрометеоиздат, 1981.
7. Politiken: Om hedebølgen i 2010
8. "Pogoda.ru.net" (russisk). Weather and Climate (Погода и климат). Hentet 29. marts 2013.
9. "Climate St. Peterburg - Historical weather records". Tutiempo.net. Hentet 16. november 2012.
10. "Архив погоды в Санкт-Петербурге, Санкт-Петербург". Rp5.ru. Hentet 16. november 2012.
11. "Оценка численности постоянного населения по субъектам Российской Федерации" [Estimering af den permanente befolkningsstørrelse efter konstituerende enheder i Den Russiske Føderation] (russisk). Den Føderale Tjeneste for Statslig Statistik. Arkiveret fra originalen 1. september 2022. Hentet 1. september 2022.
12. UNESCO: Historic Centre of Saint Petersburg and Related Groups of Monuments, hentet 28. marts 2015, (engelsk)
13. Sankt Petersborgs officielle hjemmeside: Om venskabsbyer Arkiveret 19. november 2012 hos Wayback Machine (russisk), hentet 30. oktober 2013

Se også

• Liste over byer i Rusland

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sankt Petersborg