fugleart From Wikipedia, the free encyclopedia
Spurvehøgen (latin: Accipiter nisus) er en relativt lille rovfugl. Den er fredet i Danmark.
| Spurvehøg | |
|---|---|
,_Измайловский_парк.jpg) | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
 Sårbar (DKRL)[2] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia |
| Række | Chordata |
| Klasse | Aves |
| Orden | Accipitriformes |
| Familie | Accipitridae |
| Slægt | Accipiter |
| Art | A. nisus |
| Underart | 'A. n. granti A. n. melaschistos A. n. nisosimilis A. n. nisus A. n. punicus A. n. wolterstorffi' |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Accipiter nisus (Linnaeus, 1758) | |
| Kort | |
 Udbredelse af A. nisus Yngleområde findes ynglende ikke ynglende træk/vinterkvarter | |
| Synonymer | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Den er en almindelig dansk ynglefugl med cirka 4.000 par og er i øvrigt udbredt i store dele af Europa, Asien og det nordvestlige Afrika.
Hannen har blå-grå ryg, mens hunnen er brun. Begge har tværstribet bryst og bug (hvid med mørke tværstriber). Halen er lang og smal, vingerne er korte og afrundede. I forhold til andre rovfugle er spurvehøgen lille.
Som hos mange andre rovfugle er spurvehøgehunnen større end hannen. Hunnen måler op til cirka 38 centimeter fra hoved til hale, mens hannen måler cirka 30 centimeter.
Størrelsesforskellen mellem de to køn danner basis for et større fødegrundlag, når de to køn i fællesskab, skal jage føde til ungerne, fordi de på den måde kan jage flere forskellige fuglearter. Hannen kan tage småfugle op til solsort-størrelse. Hunnen tager bytte op til due-størrelse, men mangler den fornødne manøvredygtighed, der kræves for at fange mindre fugle. Det er en fordel, at det netop er hunnen, der er størst, da den derved har nemmere ved at producere æggene, og senere er det også hunnen, som ruger og forsvarer reden.
Spurvehøgehunnen kan forveksles med duehøgehannen.
Den lever mest af fugle, der jages i både skove og byområder, f.eks. omkring foderbrætter.
Spurvehøgen er monogam (danner par). Reden lægges som regel i lærk eller gran, og hunnen lægger 3-7 æg.
Spurvehøgen har korte afrundede vinger, en lang hale og flyver med hurtige vingeslag. Alt dette gør det let for den at manøvrere f.eks. mellem skovens træer, for at slå ned på sit bytte, der som regel fanges ved overraskelsesangreb. Benene er lange og tynde og uden fjer. Tæer og kløer er ligeledes lange og bruges til at gribe om byttets krop.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
_-_Ystad_-_2024.jpg)
