From Wikipedia, the free encyclopedia
Det sovjetiske mesterskab i ishockey (russisk: Чемпионат СССР по хоккею) var det nationale mesterskab i ishockey for klubhold i Sovjetunionen. Mesterskabet blev afviklet for første gang i sæsonen 1946-47. Indtil da havde ishockeysporten kun været sparsomt spillet i landet, hvor bandy var den mest populære form for hockey.
Sovjetisk mesterskab i ishockey | |
---|---|
Land(e) | Sovjetunionen |
Etableret | 1946 |
Første sæson | 1946-47 |
Nedlagt | 1992 |
Ligapokalturnering | Sovjetisk pokalturnering i ishockey |
International turnering | Mesterholdenes Europa Cup i ishockey |
Flest mesterskaber | HK CSKA Moskva (32 titler) |
Mesterskabet blev kraftigt domineret af holdene fra hovedstaden Moskva, som vandt samtlige 46 titler, der blev spillet om, samt 127 af de 138 medaljesæt. Mest dominerende var hærens klub, CSKA Moskva, der vandt 32 af de 46 mesterskaber, og som styrkemæssigt var på højde med de bedste NHL-hold.
Under opløsningen af Sovjetunionen var det sidste mesterskab i sæsonen 1991-92 i praksis et SNG-mesterskab. Denne struktur var forløberen for den Internationale Hockey-Liga (russisk: Межнациональная хоккейная Лига), og dernæst Ruslands Superliga (RSL) og den nuværende Kontinentale Hockey-Liga (KHL).
Klub | Guld | Sølv | Bronze | Total |
---|---|---|---|---|
CSKA Moskva | 32 | 11 | 1 | 44 |
Dynamo Moskva | 5 | 16 | 18 | 39 |
Spartak Moskva | 4 | 11 | 9 | 24 |
VVS MVO Moskva | 3 | 1 | - | 4 |
Krylja Sovjetov Moskva | 2 | 4 | 9 | 15 |
Khimik Voskresensk | - | 1 | 4 | 5 |
Torpedo Gorkij | - | 1 | - | 1 |
Dinamo Riga | - | 1 | - | 1 |
SKA Leningrad | - | - | 2 | 2 |
Lokomotiv Moskva | - | - | 1 | 1 |
Traktor Tjeljabinsk | - | - | 1 | 1 |
Sokol Kijev | - | - | 1 | 1 |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.