ansamling af fine vanddråber eller iskrystaller i atmosfæren From Wikipedia, the free encyclopedia
En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.
Tåge er i virkeligheden en sky der "ligger på jorden": Hvis man på en dag med tæt tåge ser mod en mørk baggrund, kan man under gunstige forhold se de bittesmå vanddråber der svæver i luften omkring én.
Skyer bliver dannet når usynlig vanddamp kondenserer til synlige små vanddråber eller iskrystaller. Det kan ske på to måder:
1. Luften bliver kølet ned til sit mætningspunkt. Dette sker når luft kommer i kontakt med en kold overflade eller en overflade som er afkølet ved stråling, eller ved at luften bliver afkølet ved adiabatisk hævning. Dette kan ske:
2. Luften ændrer ikke temperatur, men absorberer mere vanddamp indtil luften er mættet.
Skyer er tunge. Vandet i en normal sky kan have en masse på flere millioner tons. Volumen er tilsvarende høj.
Efter den internationale skyklassifikation inddeles skyer på to forskellige måder; efter de højder de findes i, og efter den facon de har. Det sidste har noget at gøre med hvordan de dannes.
Alle skyer dannes ved at en luftmængde som indeholder vanddamp køles ned til en temperatur under denne lufts dugpunkt: Så "tvinges" en del af vanddampen til at fortættes til flydende vand, og det er dette vand der danner de utallige bittesmå dråber som skyen består af.
Højde | Højdeklas- sifikation |
Skytyper | |
---|---|---|---|
km | eng. feet | ||
0 - 2 | 0 - 6500 | Lave skyer |
|
2 - 5 | 6500 - 16500 | Mellemhøje skyer |
|
5 - 7 | 16500 - 23000 | (Overlap- ningszone) |
|
7 - 13,7 | 23000 - 45000 | Høje skyer |
|
Stratiforme og cumuluniforme skyer kan forekomme i alle højder, og samme slags sky tager sig forskelligt ud i forskellige højder. Det har givet anledning til det klassifikationssystem der er vist i skemaet til højre.
De højder der er angivet, skal "tages med et gran salt" – for eksempel kan undersiden af en sky af typen nimbustratus (Ns) godt ligge under 2 kilometers højde. Og en stor cumulomnibus-sky (Cb, eller "tordensky") kan nå fra nogle få hundrede meter og helt op til tropopausen, som sætter en øvre grænse for alle skyer i ca. 12-14 km højde.
Af samme grund opererer et andet klassifikationssystem med "sky-familierne":
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.