dansk kunstmaler (1815-1886) From Wikipedia, the free encyclopedia
Salomon "Sally" Ruben Henriques (13. november 1815 i København – 29. april 1886 sammesteds) var en dansk maler, bror til Nathan og Samuel Henriques.
Sally Henriques Den danske guldalder | |
---|---|
Kæle/øgenavn | Sally |
Født | 14. november 1815 København, Danmark |
Død | 29. april 1886 (70 år) København, Danmark |
Far | Ruben Henriques Jr. |
Søskende | Nathan Henriques, Samuel Henriques, Martin Henriques |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | J.L. Lund, C.W. Eckersberg |
Beskæftigelse | Kunstmaler, litograf |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans forældre var vekselerer Ruben Henriques jun. (1771-1846) og Jeruchim (Jorika) født Melchior (1785-1857). Efter at han i tre år havde været ved handelen, bestemte han sig i sit tyvende år for kunsten, begyndte på anbefaling af G.F. Hetsch at besøge Kunstakademiets skoler i 1836, blev 1837 elev af Modelskolen, og uddannede sig videre i J.L. Lunds og C.W. Eckersbergs private malerskoler. I årene 1840-41 og 1843-45 udstillede han på Charlottenborg Forårsudstilling mest arkitekturstykker, men også figurbilleder og portrætter. Hans senest udstillede arbejde Parti af Højbro Plads blev købt til Den Kongelige Malerisamling. Henriques var medstifter i 1842 af Kunstnerforeningen af 18. November.
Senere tog han borgerskab som malermester og lagde sig efter dekorationsmaleriet i Liepmann Fraenckels tapetfabrik, indtil han i 1849 efter sin broder Samuel overtog en antikvitetshandel. Snart efter giftede han sig med Rose Jacobsen (1830-1891), datter af glashandler Marcus Juda Jacobsen (1788-1864) og Hanne f. Goldschmidt (1790-1871). Sally Henriques døde den 29. april 1886. Han er begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads.
Henriques' værker er siden blevet udstillet på Raadhusudstillingen i København 1901; Danske jødiske Kunstnere, København 1908; Kunstnerforeningen af 18. Novembers udstilling 1942, Thorvaldsens Museum 1992-93; De ukendte guldaldermalere, Kunstforeningen, København 1982; C.W. Eckersberg og hans elever, Statens Museum for Kunst, 1983 og Indenfor murene, Kunstforeningen, København 1984-85.
Portrætter:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.