Søndervig
kystby ved Ringkøbing Fjord From Wikipedia, the free encyclopedia
kystby ved Ringkøbing Fjord From Wikipedia, the free encyclopedia
Søndervig er en bebyggelse og et feriested i Vestjylland, beliggende 8 kilometer vest for Ringkøbing i Ny Sogn ud til Vesterhavet. Bebyggelsen er den sidste på primærrute 15 og er placeret på et landområde, der oprindelig er drænet havbund. I århundreder har det primære erhverv været landbrug og til dels fiskeri. De seneste årtier har fiskeriet dog været samlet i Hvide Sande, ca. 15 kilometer mod syd. Sydøst for Søndervig ligger Ringkøbing Fjord. Feriestedet er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune og tilhører Region Midtjylland.
I dag er Søndervig blevet en ferieby, med hundredvis af sommerhuse og enkelte hoteller. I byen finder turister et butikscenter, supermarked, bowlinghal og badeland – faciliteter der ikke fandtes i Søndervig så sent som i midten af 1980'erne. På de tidligere markarealer øst for byen er der anlagt en golfbane, og i juni 2022 åbnede Lalandia et ferieresort med 483 ferieboliger og et ca. 15000 m² stort center.
På stranden ud for Søndervig kan man finde flere tyske bunkere, der blev bygget som en del af den tyske besættelsesmagts kystfæstning under 2. verdenskrig.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.