Sæksvampe

Sæksvampe eller sæksporesvampe (Ascomycota) er en række inden for svamperiget, der er kendetegnet ved, at sporerne dannes i særlige sporesække (kaldet asci; ascus i ental) med normalt otte sporer i hver sæk. Sæksvampe udgør en af to store rækker i svampenes underrige Dikarya, den anden er basidiesvampe (Basidiomycota).^[2] Sæksvampe er den største række indenfor svampeverdenen med over 64.000 arter og udgør omtrent 75% af alle svampe. Sæksvampe deles i tre underrækker:

• Pezizomycotina der indeholder mange klasser og arter (herunder arter i klassen Pezizomycetes med store frugtlegemer såsom morkel, trøffel og bægersvampe).
• Saccharomycotina (herunder bagegær, Saccharomyces cerevisiae).
• Taphrinomycotina (herunder spaltegær, Schizosaccharomyces pombe)

Sæksvampe
Spiselig morkel (Morchella esculenta)
Videnskabelig klassifikation
Domæne	Eukaryota (Eukaryoter)
Rige	Fungi (svampe)
Underrige	Dikarya
Række	Ascomycota (Berk. 1857) Caval.-Sm. 1998[1]
Underrækker
Pezizomycotina Saccharomycotina Taphrinomycotina
Hjælp til læsning af taksobokse

Dannelse af en sporesæk (ascus) fra hyfer af en sæksporesvamp

Pezizomycotina

Denne store underrække inddeles i 13 til 15 klasser. Eksempler er:

• Klassen Sordariomycetes: Herunder Neurospora crassa, en vigtig modelorganisme i biologisk forskning, og Cryphonectria parasitica, der er en sygdomsfremkaldende parasit på hestekastanje.
• Klassen Dothideomycetes: Den største og mest diverse af alle klasserne i sæksvampe, der inkluderer 11 ordener, 90 familier, 1.300 slægter med i alt over 19.000 kendte arter.^[3][4]
• Klassen Eurotiomycetes: Herunder Penicillium chrysogenum, der producerer antibiotikaet penicillin, og Aspergillus flavus, der producerer giften aflatoksin, der også er et naturligt carcinogen.
• Klassen Pezizomycetes: Herunder arter med store frugtlegemer, fx Spiselig morkel (Morchella esculenta].

• 
  Almindelig meldrøjer (Claviceps purpurea] (klassen Sordariomycetes) lever som parasit på nydannede kerner af korn- og græsarter.^[5]
• 
  Laboulbenia quarantenae (klassen Laboulbeniomycetes) parasiterer på biller.
• 
  Gul nøkketunge (Mitrula paludosa) (klassen Leotiomycetes) er en skivesvamp der vokser i vand.^[6]
• 
  Venturia inaequalis (klassen Dothideomycetes) er en tyksæksvamp, som forårsager plantesygdommen æbleskurv, der er et stort problem i æbleavlen.^[7]
• 
  Stjerne-pletlav (Arthonia adiata) (klassen Arthoniomycetes) er en lav.^[8]
• 
  Gulhvid rensdyrlav (Cladonia arbuscula) (klassen Lecanoromycetes) er en lav som de fleste andre arter i denne klasse.^[9]
• 
  Kølle-penselskimmel (Penicillium vulpinum) (klassen Eurotiomycetes) er en asexuel sæksvamp, der danner kølleformede konidiebærende strukturer.^[10]
• 
  Rustbrun knappenålslav (Chaenotheca ferruginea) (klassen Coniocybomycetes) er en lav.^[11]
• 
  Pygmæ-tanglav (Lichina pygmaea) (klassen Lichinomycetes er en lav, der kun er fundet én gang i Danmark (i 1880).^[12]
• 
  Småskællet jordtunge (Geoglossum fallax) (klassen Geoglossomycetes) er en jordtunge, der findes på græsland.^[13]
• 
  Almindelig orangebæger (Aleuria aurantia) (klassen Pezizomycetes) er en stokløs bægersvamp.^[14]

Saccharomycotina

Til denne underrække hører de "ægte" gærsvampe. Der er kun én klasse: Saccharomycetes.

• 
  Gærsvampen Candida albicans (klassen Saccharomycetes) er en pathogen (sygdomsfremkaldende) svamp i patienter med svækket immunforsvar.
• 
  Gærsvampen Saccharomyces cerevisiae (klassen Saccharomycetes), der anvendes til fremstilling af øl og vin, og i den bioteknologiske industri.

Taphrinomycotina

Denne underrække er basal til resten af sæksvampe.

• 
  Neolecta vitellina (klassen Neolectomycetes) har et tungeformet frugtlegeme, men er ikke beslægtet med jordtunger. Findes ikke i Danmark.
• 
  Pneumocystis carinii (klassen Pneumocystidomycetes) er en gærlignende svamp, der forårsager lungebetændelse.
• 
  Spaltegær (Schizosaccharomyces pombe) (klassen Schizosaccharomycetes) er en gærsvamp der traditionelt anvendes til ølbrygning i Østafrika.
• 
  Hekse-sækdug (Taphrina betulina) (klassen Taphrinomycetes) er en sækdug, der fremkalder "heksekoste" (skaderede-lignende galler) i birketræer.^[15]

Fylogeni

Ascomycota

Pezizomycotina     Sordariomyceta   Sordariomycetes Laboulbeniomycetes Leotiomycetes   Leotiomyceta   Dothideomycetes Arthoniomycetes Lecanoromycetes Eurotiomycetes Coniocybomycetes Lichinomycetes Xylonomycetes Xylobotryomycetes Candelariomycetes Geoglossomycetes Pezizomycetes Orbiliomycetes   Saccharomycotina   Saccharomycetes   Taphrinomycotina   Archaeorhizomycetes Neolectomycetes Pneumocystidomycetes Schizosaccharomycetes Taphrinomycetes

  Kladogram, der viser sæksvampenes inddeling i underækker og klasser.^[16]