Reval bispedømme (estisk: Tallinna piiskopkond, nedertysk: Bisdom Reval, latin: Episcopatus Revaliensis) var et bispedømme i tilknytning til Hertugdømmet Estland under den danske konge 1219–1346 og under Den Liviske Orden 1346–1561.
Oprettelse
Reval bispedømme blev oprettet efter den danske erobring af de nordlige dele af det estiske område (Harrien, Jerven, Virland) i 1219.
Forvaltning
Modsat de øvrige bispedømmer i Terra Mariae hørte Reval bispedømme i begyndelsen ikke under ærkebispesædet i Riga men derimod under Lund ærkebispesæde, og ligeledes modsat de andre bispedømmer havde biskoppen i Tallinn (tysk: Reval) ikke noget eget stift men alene enkelte jordbesiddelser og overhøjhed over Porkun borgen (estisk: Porkuni linnus).
Historie
Oprindelig hørte landskaben Jerven (estisk: Järvamaa) under bispedømmet. Dette blev (sammen med de andre danske besiddelser) 1227 besat af Sværdbroderordenen, som beholdt det (men måtte tilbagegive de andre uberettiget besatte områder) ved Stensby-aftalen, og herfra overgik det til Den Liviske Orden ved dennes oprettelse 1237.
I 1374 blev bispedømmet underlagt Riga ærkebispesæde.[1]
Afvikling
Reval bispedømme blev nedlagt 1561, da området kom under det lutherske svenske rige.
Biskopper
Under det danske overherredømme
Under Ordensstaten
- Ludwig von Münster alias Ludovicus de Monasterio (1352-1389)
- Johannes Rekeling (1390-1403)
- Dietrich Theodor Tolke (1403-1405)
- Johannes von Aken-Achmann (Ochmann) (1405-1418)
- Arnold Stoltevoet (1418-1419)
- Heinrich Uexküll (1419-1456)
- Everhard Kalle (Call) (1457-1475)
- Iwan Stoltevoet (1475-1477)
- Simon von der Borch (1477-1492)
- Nikolaus Roddendorp (1493-1509)
- Gottschalk Hagen (1509-1513)
- Christian Czernekow (1513-1514)
- Johannes Blankenfeld (1514-1524) (tillige biskop i Tartu og ærkebisp i Riga)
- Georg von Tiesenhausen (1525-1530)
- Johannes Roterd (1531-1536)
- Arnold Annebat (1536-1551)
- Friedrich von Ampten (1551-1557)
- Moritz (Mauritius) von Wrangel (1558-1560)
Noter
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
