tysk professor From Wikipedia, the free encyclopedia
Reinhart Koselleck (født 23. april 1923 i Görlitz, død 3. februar 2006 i Bad Oeynhausen) var en af de mest velkendte tyske historikere i det 20. århundrede. Hans forskningsområde var historieteori, begrebs- og sproghistorie, historiefagets antropologiske grundlag såvel som social-, rets- og forvaltningshistorie.
Reinhart Koselleck | |
---|---|
Født | Reinhart Koselleck 23. april 1923 Görlitz, Sachsen, Tyskland |
Død | 3. februar 2006 (82 år) Bad Oeynhausen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Gravsted | Stieghorst |
Nationalitet | Tysk |
Far | Arno Koselleck |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Bristol Universitet |
Medlem af | Ungarsk Videnskabsakademi, Nordrhein-Westfälische Akademie der Wissenschaften und der Künste, Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung, Heidelbergs Videnskabelige Akademi (fra 1979) |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, historiker, forfatter |
Fagområde | Begrebshistorie |
Arbejdsgiver | University of Chicago, Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Universität Bielefeld, Ruhr-Universität Bochum |
Arbejdssted | Bielefeld |
Påvirket af | Johannes Kühn, Martin Heidegger |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktors ved Amsterdams Universitet (1989), doctorat honoris causa de l'université Paris-VII (2001), Historikerpreis der Stadt Münster (2003), Preis des Historischen Kollegs (1989), Reuchlin-prisen (1974) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans mest kendte værk er afhandlingen Kritik und Krise, der var under tydelig indflydelse af den kontroversielle tyske retsfilosof Carl Schmitt. Desuden er Koselleck kendt som medredaktør og drivkraft i udgivelsen af leksikonet Geschichtliche Grundbegriffe, der i otte bind behandler, hvordan 109 samfundsmæssige grundbegreber er opstået og har ændret betydning fra antikken til det moderne samfund.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.