Remove ads
From Wikipedia, the free encyclopedia
Psykologismen er en erkendelsesteoretisk og relativistisk teori om grundlaget for viden. Dens tese er, at erkendelse og logik er begrundet i den menneskelige psykologi. David Hume kan ses som dens grundlægger, idet han opfattede tænkning som styret af psykisk kausalitet. Psykologismen var udbredt i perioden op til år 1900 og repræsenteret af tænkere som Theodor Lipps og Wilhelm Wundt. Utilitarismen arbejdede videre med psykologismen. John Stuart Mill udgav i 1843 sin A System of Logic, Ratiocinative and Inductive. De tyske filosoffer Johann Eduard Erdmann og Christoph von Sigwart regnes også som psykologister.
Gottlob Frege kritiserede psykologismen i sit værk fra 1884 Die Grundlagen der Arithmetik (Aritmetikkens grundlag). Fænomenologiens grundlægger Edmund Husserl kritiserede psykologismen meget grundigt i første bind af Logische Untersuchungen (Logiske undersøgelser). Bl.a. påpeger Husserl, at psykologien er nødt til at forudsætte logikkens regler for at kunne være en videnskab, samt at psykologismen kun kan beskrive, hvordan vi tænker, men ikke hvordan vi bør tænke. Kritikken af psykologismen har derfor haft afgørende betydning for det tyvende århundredes filosofi, idet altså både fænomenologien og den moderne analytiske filosofi opstod som en reaktion imod psykologismen.
Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.