Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha

Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha (26. august 1819 – 14. december 1861) var en tysk prins af Sachsen-Coburg og Gotha, der var prinsgemal af Storbritannien som ægtefælle til dronning Victoria.

Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
Prins Albert i 1845.
Prinsgemal af Storbritannien
Periode	10. februar 1840 – 14. december 1861
Forgænger	Adelaide af Sachsen-Meiningen
Efterfølger	Alexandra af Danmark
Ægtefælle	Victoria af Storbritannien (g. 1840)
Børn	Victoria, Tysk Kejserinde Edward 7., Konge af Storbritannien Alice, Storhertuginde af Hessen og ved Rhinen Alfred, Hertug af Sachsen-Coburg og Gotha Helena, Prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg Louise, Hertuginde af Argyll Arthur, Hertug af Connaught Leopold, Hertug af Albany Beatrice, Prinsesse af Battenberg
Fulde navn	engelsk: Francis Albert Augustus Charles Emmanuel tysk: Franz Albrecht August Karl Emanuel
Hus	Huset Sachsen-Coburg og Gotha
Far	Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha
Mor	Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg
Født	26. august 1819(1819-08-26) Schloss Rosenau, Coburg
Død	14. december 1861 (42 år) Windsor Castle, England
Hvilested	23. december 1861 18. december 1862 Saint George's Chapel, Windsor Castle Frogmore, Windsor
v d r

Ridder af Elefantordenen 1843

29. januar 1844 – 14. december 1861 var han tillige arving til tronen i det tyske hertugdømme Sachsen-Coburg og Gotha.

Familie og ungdom

Prins Albert (til venstre) med sin storebror Arveprins Ernst og mor Hertuginde Louise, kort før forældrenes skilsmisse.

Albert blev født den 26. august 1819 på Scloss Rosenau nær Coburg i Tyskland som næstældste søn af den regerende hertug af Sachsen-Coburg-Saalfeld, den senere Ernst 1., hertug af Sachsen-Coburg og Gotha, og hans hustru Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg. Hans fremtidige ægtefælle, Victoria, var blevet født tidligere samme år med assistance fra samme jordemoder.

Albert blev døbt den 19. september 1819 i Marmorsalen i Schloss Rosenau med vand fra den lokale flod Itz. Hans faddere var hans farmor Enkehertuginden af Sachsen-Coburg-Saalfeld, hans morfar Hertugen af Sachsen-Gotha-Altenburg, Kejseren af Østrig, Hertugen af Teschen og Emmanuel von Mensdorff-Pouilly.

I 1825 døde Alberts grandonkel, Hertug Frederik 4. af Sachsen-Gotha-Altenburg, hvad der førte til en reorganisering af de ernestinske hertugdømmer i Thüringen det følgende år, og Alberts far blev den første hertug af dobbelthertugdømmet Sachsen-Coburg og Gotha. Forældrene havde et turbulent ægteskab, der endte med separation og skilsmisse i 1826, og det påvirkede Albert i hans opvækst. Efter skilsmissen giftede moderen sig med sin elsker Alexander von Hanstein, Greve af Polzig og Beiersdorf. Hun så efter sigende aldrig sine børn igen og døde af kræft som 30-årig i 1831. ^[1] Hertug Ernst 1. giftede sig året efter med sin niece Marie af Württemberg.

Albert havde en storebror, Ernst. De to brødre var tæt knyttet til hinanden og blev opdraget som tvillinger. Forældrenes skilsmisse og moderens tidlige død bragte dem endnu tættere sammen.

Forlovelse og ægteskab

Prins Albert i 1840.

Prins Albert blev gift med dronning Victoria den 10. februar 1840. Ægteskabet havde længe været under opsejling, da det var ønsket af deres fælles familie, særligt deres onkel kong Leopold 1. af Belgien. Først var Albert og Victoria ikke meget for ideen, men de blev styret mod en forbindelse. Flere besøg af Albert i England bragte parret sammen, og især Victoria blev forelsket. Albert vidste, at hans liberale ideer og ønsker kunne blive realiseret i et ægteskab med dronning Victoria. Han var dog også bekymret for, om han reelt fik indflydelse efter et ægteskab, eller om han blot blev dronningens mand. Albert og Victoria fik 9 børn.

Den første tid

Portræt af Prins Albert udført af Franz Xaver Winterhalter, 1842.

Albert fik en vanskelig tid i England. Han fandt hurtigt ud af, at hans position ikke indeholdt nogen politisk eller rådgivende rolle, og at selv husholdningen var styret af andre som Victorias tidligere ansatte. Albert følte sig frustreret over det, men Victoria mente ikke, at der var noget, der skulle ændres. Det ændredes dog med tiden, og Albert kom til at indtage en betydelig plads i britisk politisk liv, og han blev efterhånden Victoria mest betroede rådgiver og partner.

Død og eftermæle

Albert døde i 1861, efter at han længe havde skrantet og været syg. Dødsfaldet ramte dronning Victoria hårdt, og hun sørgede resten af sit liv. Hun opførte flere monumenter over ham, og hun lod alle hans værelser stå, som han havde forladt dem.

I eftertiden blev Albert husket med beundring. Han er blevet kaldt den ukronede konge på grund af sit engagement i mange aspekter af det britiske samfund.

Referencer

1. Hobhouse 1983, s. 4; Weintraub 1997, s. 25–28.

Litteratur

• Hobhouse, Hermione (1983). Prince Albert: His Life and Work. London: Hamish Hamilton. ISBN 978-0-241-11142-0.
• Weintraub, Stanley (1997). Albert: Uncrowned King. London: John Murray. ISBN 978-0-7195-5756-9.

Eksterne links

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha