Ole sad på en knold og sang
From Wikipedia, the free encyclopedia
"Ole sad på en knold og sang" er en dansk sang.
"Ole sad på en knold og sang" | |
---|---|
Sang | |
Tekstforfatter | Jeppe Aakjær |
Komponist | Alfred Tofft |
Teksten er af Jeppe Aakjær og den er dateret til den 13.[1] eller 18.[2] august 1899 i Jebjærg. Fra samme tid stammer Aakjærs jyske digt Kom mi bette Kipkal.[3] Digtet har 8 strofer hver med to egentlige verselinjer med enderim. Med derudover er der to "tral-la-la"-linjer. Det handler om en ung fårehyrdes udlængsel. Første strofe lyder
Ole sad paa en Knold og sang
lal-la-lal
Faar og Beder omkring ham sprang
- tral-la-la!
"Beder" er kastrerede væddere.[4]

Den gængse melodi er fra 1911 og af komponisten Alfred Tofft (1865-1931).
Digtet blev udgivet i digtsamlingen Derude fra Kjærene fra 1899. Her er titlen blot Ole.[5] Bogen er indskannet og gjort tilgængelig af Det Kongelige Bibliotek.[6] Den er også optaget i en senere udgave af Rugens sange.[1] Sangen er optaget i Højskolesangbogen.[7] I Folkehøjskolens Melodibog ses første vers med klaverarrangement i F-dur.[8] Sangen findes i afsnittet "Viser for børn" i 555 sange med tekst, melodi og becifring, — også sat i F-dur.[9]


Indspilninger af sangen findes af for eksempel Maria Stenz.[10] I tv-serien Morgensang sang Phillip Faber til eget klaverakkompagnement mens Hans Ulrik spillede fløjte til.[11] Videooptagelse med Dreamers' Circus og DR Børnekoret fra en koncert i DR Koncerthuset findes også.[12]
Referencer
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.