kemisk forbindelse From Wikipedia, the free encyclopedia
Natriumhydrogencarbonat eller natron, også kaldet natriumbicarbonat eller tvekulsurt natron, er et salt af kulsyre og har formlen NaHCO3. Som tilsætningsstof har det E-nummer E 500.
Ved simpel opvarmning fraspaltes vand og kuldioxid, og der dannes soda (Na2CO3):
Hvis der er syre til rådighed, dannes der ikke soda, men kun vand og kuldioxid
Natron må ikke forveksles med natriumcarbonat, også kaldet soda (Na2CO3).
Det engelske ord for natron er baking soda, men det fejloversættes ofte til bagepulver (baking powder).
Natron bruges som hævemiddel ved bagning. Under opvarmning af natron frigives der kuldioxid (CO2) og soda (Na2CO3). Kuldioxiden får dejen til at hæve ved at lave gasbobler i dejen.
Der frigives også CO2 ved opløsning af natron i syrer. Dannelsen af kuldioxidgas i den sure væske giver anledning til en brusen. Dette bruges i brusetabletter, som for eksempel kan indeholde citronsyre og natron.
Bagepulver er en blanding af natron og en syre (H+). Ren natron bør helst kun bruges i dej, som indeholder syre, da der ellers dannes soda, som giver bagværket en let sæbeagtig smag. Den specielle smag udnyttes i nogle traditionelle brød og kager, f.eks. soda bread og brownies, der dog også tit indeholder sure ingredienser, f.eks. kærnemælk eller citron.
Natron kan også bruges til lettere rengøring og som lugtfjernende middel i f.eks. køleskabe.
Natron er et kemisk navn i brug fra gammel tid, hvor kemisk viden var i sin barndom og terminologien mere løs. Det kan bruges om flere stoffer.
Niels Bjerrum og A. Tovborg Jensen (1956) Lærebog i uorganisk kemi D.S.R. folag og boghandel. Kgl Veterinær og Landbohøjskole. Der er anvendt 6. udgave (1956), som er et fotografisk optryk af 5. udgave fra 1946 (med mindre rettelser). Natron er beskrevet på siderne 232-237.
Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.