Remove ads
Et officielt sprog er et sprog som beskrives som sådan i landes, delstaters eller andre områders forfatninger eller love. De officielle sprog anvendes i landets offentlige administration og er de sprog som love, domme og myndighedsbeslutninger affattes på. Ordet nationalsprog kan anvendes med samme betydning, for eksempel i Finlands grundlov og sproglov.
- EU: Bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.[1] (se også: EU's officielle sprog)
- Finland: Finsk og svensk (på nær Åland, som kun har svensk).
- FN: Arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk.
- Indien: Hindi, bengali, telugu, marathi, tamil, urdu, gujarati, malayalam, kannada, oriya, punjabi, assamese, kashmiri, sindhi og sanskrit.
- Norge: Bokmål og nynorsk (ikke to sprog, men to sprogformer).
- Schweiz: Tysk, fransk, italiensk og rætoromansk.
- Storbritannien har intet officielt sprog, selv om engelsk i praksis fungerer som et sådant. Derimod findes fem officielle landsdelssprog eller minoritetssprog: kymrisk (som er et officielt sprog i Wales), skotsk gælisk (som er et officielt sprog i Skotland siden 2004), skotsk, irsk og kornisk.
- Sverige har intet officielt sprog, selv om svensk i praksis fungerer som et sådant. Derimod er der fem officielle minoritetssprog, finsk, tornedalsfinsk (meänkieli), samisk (sáme-giella), jiddisch og romani ćhib, som man har ret til at anvende ved kontakt med offentlige myndigheder.
Remove ads
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
Remove ads