Nåleskov er en skov bestående af nåletræer. Til de flestes overraskelse er nåleskov ikke naturligt forekommende i Danmark. Kun Skovfyr, Enebær og Taks er naturligt hjemmehørende nåletræer i Danmark og de naturlige fyrreskove er for længst uddøde – nye fyrreskove er dog plantet hist og her så man kan stadig nyde den statelige skovfyr i Danmark. De fleste nåleskove i Danmark er plantager af Rød-Gran eller Almindelig Ædelgran, men en række andre arter af gran og ædelgran forekommer også ligesom både fyr og lærk forekommer.
På verdensplan forekommer nåleskov i en lang række forskellige biomer:
Taigaen er verdens største skovområde. Den eurasiske taiga strækker sig fra Bergen i Vest til Vladivostok i øst. Størstedelen af taigaen er enten ren nåleskov eller skov hvor nåletræer indgår som et væsentligt element. Dette omfatter f.eks. den gran- og fyrreskov vi kender fra Sverige og Norge. Her forekommer granen på de bedre jorde og i de mildere områder, mens koldere regioner og fattigere jorde er domineret af fyrreskov. Det samme gør sig gældende i Canada og det nordlige USA.
I Løvskovs-biomet forekommer nåleskove i stor stil som plantager (f.eks. i Danmark) men også hist og her naturligt. Øst for Tyskland bevæger man sig ind i et område med tiltagende kontinentalt klima – her er nåleskove almindelige.
I Mediterrane biomer og Subtropiske tørkeskove kan nåletræer indgå som et væsentligt element. Da løvtræerne i disse områder typisk er stedsegrønne ligesom nåletræerne, giver dette ikke en konkurrence-fordel. Alligevel synes nåletræerne at være mere tolerante overfor tørke, hård vindslid og næringsfattig jord. Hvis de lokal-klimatiske forhold er for ringe vi lnåleskoven degenerere til busk-agtig bevoksning.
Bjergskove forekommer overalt på kloden. Her er det højden der giver anledning til koldere klima. F.eks. i det vestlige USA og Canada forekommer betydelige nåleskove i bjergskove. Nogle af verdens største træer forekommer i disse områder. Alperne er et andet eksempel på nåleskov i bjerge. En lang række nåletræer af speciel interesse eller komerciel betydning kommer fra bjergskove
Almindelig Ædelgran kommer fra de mellemeuropæiske bjergskove, bl.a. Alperne – det er vigtigt tømmertræ; bruges desuden til pyntegrønt
Redwood, ligeledes fra USA, er verdens højeste træ
Den typiske rødgrans-plantage i Danmark, er kendt som en trist, mørk skov uden meget liv i skovbunden. Dette skyldes imidlertid at træerne er plantet unaturligt tæt; i naturligt forekommende nåleskove er der en lang række forskellige plante- og dyrearter der trives i skovbunden. Nåle omsættes langsommere end blade når de falder af, og nåletræer forekommer ofte i koldere områder end løvtræer, hvilket også sænker omsætningen i skovbunden. Bunden i nåleskove er derfor oftest sur
Granskov: I de lidt mildere områder og på lidt bedre jorde. Rødgran er et skyggetræ og skovbunden er oftest domineret af Mos og Blåbær.
Fyrreskov: I de lidt koldere områder og på lidt fattigere jorde. Skovfyrren er et lystræ, og der er oftest flere forskellige arter i skovbunden, bl.a. Tyttebær og Lyng. Skovfyr er meget tolerant overfor forskellige grader af fugtighed. Fyrreskoven kan derfor forekomme både tør med en næsten hedeagtig underskov, men også på meget våd bund f.eks. i Skovbevoksede tørvemoser. Birk findes ofte indblandet i fyrreskoven.
Disse nordiske nåleskove har desuden en række andre fælles træk der alle kan henføres mere eller mindre til et lavt næringsindhold i jorden, og som derfor adskiller disse skove for den typiske danske løvskov på muldbund.
Karakterarter i skovbunden Linnaea og forskellige arter af Vintergrøn
Rig mos og lavflora
Skovmoser oftest med tørvemosser, hvor tørvemosser typisk er fraværende i en dansk løvskovsmose
Elg og til dels Brun bjørn er to store, kendte dyr som hører til i de nordiske nåleskove. Deres fravær i Danmark skyldes dog også utilstrækkelig revir-størrelse
I det nordlige Nordamerika findes lignende skove, blot med andre arter af gran og fyr.