Remove ads
From Wikipedia, the free encyclopedia
Muspilli eller Das Muspiellied er et digt fra omkring 870 e.v.t. Det er det ene af bevarede episke digte skrevet på oldhøjtysk; det andet er Hildebrandslied. Det er sandsynligvis skrevet i Bayern og er tilegnet en yngling ved navn Ludwig. Et fragment af dette digt er bevaret i marginen og på tomme sider i et kodex der har tilhørt Ludvig den Tyske; teksten er derfor med stor sandsynlighed tilegnet ham. Kun begyndelsen og slutningen af digtet er blevet bevaret, og det blev genopdaget i 1817 og editio princeps udkom i 1832 af Johann Andreas Schmeller, som også gav det titlen Muspilli efter en central figur i digtet, måske en dæmon e. lign. Originalmanuskriptet (cim. 14098) befinder sig i dag på Bayerische Staatsbibliothek.
Digtet er skrevet i en kristen sammenhæng, men indeholder flere hedenske elementer. Det beretter om verdens ende, døden og om dommedag. Menneskene formanes til god og kristelig opførsel her på jorden, og ender med en klage over dem som må brænde i den evige ild mens de råber på Gud uden at få hjælp.
Tekstens fokus ligger først på sjælens skæbne efter døden; himlens og helvedes hære kæmper over den dødes sjæl, og den sejrende part vil tilegne sig den som krigsbytte (v. 1-37). Bagefter skifter fokus til et andet slag, det slår der vil stå mellem Elias og Antikrist, og som ifølge teksten vil finde sted lige før Dommedag. De to krigere vil her kæmpe som repræsentanter for henholdsvis himmel og helvede; Antikrist vil falde, men Elias vil blive såret, og hans blod vil sætte Jorden i brand – hvilket vil indvarsle muspilli (v. 38-56). Den resterende del af digtet omhandler Genopstandelsen og selve Dommedag (v.57-103).
Vers 44-54 (kampen mellem Elias og Antikrist):
(Engelsk oversættelse) "The Antichrist stands with the old fiend,
Etymologien af Muspilli er usikker, og navnet kendes udelukkende fra dette skrift, men er måske det samme som det senere nordiske navn Muspelheim og oldsaksiske former. Ordet beskriver sandsynligvis en slags kataklysme der afslutter verden.
Digtet er et eksempel på en tidlig tysk kristendom, der stadig indeholder mange elementer fra den før-kristne religion. Fx har det mange lighedspunkter med det yngre digt Vølvens spådom der kendes fra det islandske skrift Ældre Edda. De centrale figurer, Elias og Antikrist, og forestillingen om Dommedag, er dog entydigt kristne elementer. Den tyske filolog G. Grau (Grau 1908), har dog påvist teologen Efraim af Syrien fra 4. århundrede som kilde til hele digtet bortset fra to vers.
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.