Muskatnød

From Wikipedia, the free encyclopedia

Muskatnød

Muskatnød (muskat) et krydderi der forhandles både hel og som pulver, desuden sælges det nært beslægtede krydderi, muskatblomme, som har en mildere og sødligere smag end nødden.

Thumb
Muskatnødder.
Thumb
Muskatblommen er den røde kappe som ligger tæt rundt om kernen.
Thumb
Rivejern til muskatnød.
Thumb
En molukkisk muskatnøddeproduktion.

Muskatnød er egentlig ikke en nød, men derimod kernen fra den blommeagtige stenfrugt.

Muskatblomme, som egentlig ikke er en blomme, er derimod den tørrede frøkappe, som svøber sig tæt om frugtkernen.[1] Muskat kommer fra muskatnøddetræet med det latinske navn, Myristica fragrans, der er hjemmehørende i Molukkerne (krydderiøerne).

Anvendelse

Muskat anvendes især til osteretter, mælkesaucer, kålretter, kartoffel- og grønsagsretter. Fx lasagne, stuvet hvidkål og stuvet spinat. Men også fars, pølser og lammekød krydres ofte med reven muskatnød.

Som hel nød holder den sig meget længe, som pulver mister den hurtigt sin specielle aroma.[1] Krydderiet kan anvendes i kartoffelretter, urtesupper, grøntsagsretter og osteretter, kødfars og fiskefars. Det er ofte et karaktergivende krydderi til f.eks. stuvning. Muskatnød og muskatblomme kan også anvendes til desserter og bagværk.[2]

Indholdsstoffer

Muskat indeholder æteriske olier og aromatiske forbindelser. Nedbrydningsprodukterne af de aromatiske forbindelser har samme virkning i kroppen som amfetamin og muskat i større mængder kan derfor virke euforiserende.[2]

Historie

Muskatnødden var i middelalderen og renæssancen en af verdens mest eftertragtede luksusvarer, og dannede centrum i langvarige konflikter mellem Portugal, Spanien, Holland og England.[3]

Kilder

Ekstern henvisning

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.