From Wikipedia, the free encyclopedia
Miljøaffald er en sammentrækning af miljøfarligt affald og er et begreb der bruges i mange kommuner i landet.
Ordet dækker over produkter (og eventuelt emballage fra produkterne) der udgør en miljørisiko hvis det ikke specialbehandles på forsvarlig vis.
Produkterne er typisk giftige, kræftfremkaldende, allergifremkaldende, ætsende og/eller skadelige for åndedrættet. Desuden omfattes sprængfarlige emner og ting der påvirker miljøet negativt.
Alle elektriske apparater skaber fx en miljøfare når de smides i dagrenovationen –- de skal specialbehandles som elektronikaffald.
For visse produkter er der en minimumsgrænse for hvornår det betegnes som miljøfarligt.
Miljøaffald må ikke smides i almindelig dagrenovation men kan i stedet afleveres på genbrugspladser, hos forhandleren, hvor produktet oprindeligt blev købt, eller i nogle kommuner til en miljøbil.
Herunder opremses en række eksempler på miljøaffald. Denne liste omfatter langt fra alle produkter, og skal ikke bruges som grundlag for sorteringen i hjemmet eller på arbejdspladsen. Hvis man er i tvivl om hvorvidt et produkt er miljøfarligt, bør man altid kontakte kommunen for vejledning om korrekt bortskaffelse. Her kan i øvrigt også vejledes om korrekt bortskaffelse af ikke-miljøfarlige emner.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.