Matrilineær

Matrilineære samfund er samfund hvor slægtskab regnes gennem mødrene side, og hvor ejendom og familie-tilhørsforhold i reglen arves fra mor til datter.^[1]

I samfund organiseret omkring matrilineært slægtskab fødes man ofte ind i en matriklan, sin mors slægtsgruppe. Drenge må så når de bliver voksne mænd gifte sig ind i en anden klan som deres egne børn kommer til at tilhøre.^[2]

Mange matrilineære kulturer er skiftet til patrilinealitet under europæisk eller islamisk indflydelse men en del kulturer praktiserer stadig forskellige former for matrilinealitet: Herunder folkeslagene Gitksan i Canada, Kuna i Panama; Kogi og Kalina i Sydamerika; Minangkabau i Sumatra, Indonesien og Negeri Sembilan, Malaysia; Trobrianderne, Dobuerne og Nagovisi i Melanesia; Nair i Kerala Indien og Bunt og Billava i Karnataka i sydIndien; Khasi, Synteng og Garo i Meghalaya i Nordøstindien; muslimer og tamiler i Sri Lanka; Mosuo i Kina; Kayah i Sydøstasien, Akan (inklusive Ashanti) i Vestafrika; mange folkeslag i Centralafrika, Tuareg i Nordafrika og Sahara; Serer i Senegal, Gambia og Mauritanien; og mange jødiske samfund.

Noter

1. Leacock, E. B. 1981. Myths of Male Dominance. Collected articles on women cross-culturally. New York: Monthly Review Press.
2. Schneider, D. M. 1961. The distinctive features of matrilineal descent groups. Introduction. In Schneider, D. M. and K. Gough (eds) Matrilineal Kinship. Berkeley: University of California Press, pp. 1-29.