München-Stadelheim
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
München-Stadelheim, formelt Justizvollzugsanstalt München, er et fængsel beliggende i bydelen Obergiesing i München, Tyskland.
Fængslet blev etableret i 1894 og dannede under nazi-tiden rammen om mange henrettelser.
Oprindeligt blev der oprettet 405 tilbageholdelsessteder med individuelle celler, der måler 9,4 kvadratmeter. I årenes løb blev bygningen udvidet støt, og der blev tilføjet et varetægtsfængsel. I begyndelsen af det 20. århundrede husede St. Adelheim, som fængslet populært blev kaldt, 1.005 fanger. De måtte arbejde ni til ti timer i kaserne til 25 pfennigs i timen.
Den 26. april 1895, et år efter indflytningen, blev den første dødsdom fuldbyrdet i Stadelheim. Hundreder mere fulgte. Henrettelserne ophørte først 50 år senere. Den sidste fange blev halshugget den 10. april 1945.
En plade på museet lyder: "Ifølge optegnelser blev 1.399 mennesker henrettet i Stadelheim. Det nøjagtige antal er ikke kendt." De fleste af de dødsstrafindsatte døde i guillotinen.[1]
Der var især mange henrettelser i nazitiden. 945 henrettelser er dokumenteret fra 1943 til 1945. Fra 1924 blev de henrettet af den statsansatte bøddel i Bayern Johann Reichart (de). Han blev ansat som bøddel i Dresden, Stuttgart og Weimar på samme tid. Det siges, at han i alt dræbte 2.951 dødsdømte fanger med guillotinen. 59 døde af hans hånd i galgen.[2]
Fra 1943 besluttede Rigsjustitsministerium, at ikke engang en præst måtte deltage i henrettelsen.
Guillotinen blev bragt til Straubing i de sidste dage af krigen sammen med fanger, som også skulle henrettes. De var imidlertid i stand til at flygte. Guillotinen opbevares nu i det bayerske nationalmuseum.[1] Afskedsbreve opbevares også på museet.[3]
Af prominente indsatte er Adolf Hitler, Ernst Röhm, de to søskende Sophie Scholl og Hans Scholl og John Demjanjuk, som ikke nåede at afsone sine fem års fængsel, før han døde i 2012.