Langsværd

Et langsværd er en type europæisk sværd, der er karakteriseret ved at have en håndtag med parerstang i korsform med et greb beregnet til to hænder (normalt 16-28 cm langt) og en lige dobbeltægget klinge på 85-110 cm, og envægt på omkring 1-1,5 kg.^[1][2]

Schweizisk langsvar fra omkring 1500 på militærmuseet i Morges.

"Langsværd"-typen er en fortsættelse af det middelalderlige riddersværd og renæssancens Zweihänder. Det var fremherskende i senmiddelalderen og renæssancen (omkring 1350 til 1550), men der er også eksempler på langsværd helt tilbage i 1200-tallet og op i 1600-tallet.

Der findes adskillige eksempler på brug af langsværdet, og teknikker og anvendelser beskrives bl.a. i den tyske fægteskole, hvor der er findes eksempler i bl.a. Codex Wallerstein og Hans Talhoffers manual.

Referencer

1. Loades, Mike (2010). Swords and Swordsmen. Great Britain: Pen & Sword Books. ISBN 978-1-84884-133-8.
2. "Hand-and-a-Half Sword". Metropolitan Museum of Art. Hentet 1. december 2017. Wt. 3 lb. 7 oz. (1560 g)

Eksterne henvisninger

• "Oakeshott's Typology of the Medieval Sword: A Summary" Albion Armorers, 2005.
• Chad Arnow, Spotlight: Oakeshott types XIII, XV, XVI, XVII, XVIII, XX (myarmoury.com, 2004)
• Richard Marsden, (A limited) History of the Longsword Arkiveret 19. juli 2015 hos Wayback Machine (2019)
• Ross Cowan, Halflang and Tua Handit: Hand-and-a-Half and Two-Handed Scottish Swords (Webside ikke længere tilgængelig), Medieval Warfare I-1 (2011).