Langballegård
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Langballegård eller Langballegaard (tysk: Gut Freienwillen) er navnet på et større gods beliggende nord for Langballe i det nordøstlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører Langballegård under Langballe Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører lokaliteten under Grumtoft Sogn. Sognet lå i den danske periode indtil 1864 i Husby Herred (Flensborg Amt).
Den tidligst kendte ejer er Lange Nissen, som fik gården overladt af hertug Adolf 1. af Slesvig i 1433. Samme år blev gården ophøjet til adelsgods. Indtil 1636 var godset en del af det store godskompleks under Lindeved gods. I årene 1646 til 1676 hørte det til hertugerne af Lyksborg. Derefter kom gården til at være stamsæde for Rantzau-slægten med spredt beliggende ejendomme i det nordvestlige Angel. Langballegård rådede over besiddelser i Grumtoft Sogn (Dollerup, Dollerupmark, Langballe), Husby Sogn (Fulbro, Husbyskov), Rylskov Sogn (Masbøl), Sterup Sogn (Agetoft, Sterup) og Sørup Sogn (Skovby). Det er ikke sikkert, om godsherrerne nogensinde udøvede den fuldstændige retsmyndighed. Som følge af patrimonialjurisdiktionens afskaffelse i 1853 kom Langballegård og dens besiddelser under Husby og Ny Herred[1].
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.