svensk arkitekt From Wikipedia, the free encyclopedia
Léonie Geisendorf (født 8. april 1914 i Łódź, død 17. marts 1968 i Paris[3]) var en polskfødt svensk arkitekt, der var bosat i Sverige det meste af sit professionelle liv. Fra 1995 var Léonie Geisendorf æresdoktor ved Arkitekturskolan på Kungliga Tekniska högskolan i Stockholm.
| Léonie Geisendorf | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 8. september 1914  Łódź, Polen |
| Død | 17. marts 2016 (101 år) 6. arrondissement i Paris, Frankrig |
| Nationalitet |  |
| Ægtefælle | Charles-Edouard Geisendorf |
| Familie | Paul-Frédéric Geisendorf[1] (svoger), Théophile Geisendorf[2] (svigerfar) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Eidgenössische Technische Hochschule Zürich |
| Medlem af | Kungliga Akademien för de fria konsterna |
| Beskæftigelse | Arkitekt |
| Fagområde | Arkitektur |
| Kendte værker | S:t Görans gymnasium, Rôtisserie Brunkeberg, Fyrtalet, Villa Delin, Villa Ranängen med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Prins Eugens Medalje (2003) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hun boede i Paris fra 2009 og frem til sin død. I april 2014 fyldte hun 100 år og blev dermed en af de ældste nulevende arkitekter i verden. Geisendorf var et forbillede for flere generationer af svenske arkitekter.[4] Hun var gift med arkitekten Charles-Edouard Geisendorf.
Léonie Geisendorf fik studentereksamen i 1932 og blev herefter uddannet på Eidgenössische Technische Hochschule Zürich fra 1933–1938[5] Under sine studier var hun et par gange i praktik hos Le Corbusier i Paris, som blev hendes inspirator og lærer. I 1938, umiddelbart efter praktikken, kom hun til Sverige, hvor hun fik ansættelse hos Sven Ivar Lind, Kooperativa förbundets arkitektkontor og Paul Hedqvist. I 1940 giftede hun sig med sin medstuderende Charles-Edouard Geisendorf. Fra 1944 til 1950 studerede hun på Konsthögskolans arkitekturskola i Stockholm.
Hendes første selvstændige arbejde fandt sted i forbindelse med en konkurrencedeltagelse, hvor hun foreslog en ny bestyrelsesbygning i Stockholm i et samarbejde med Ralph Erskine og Curt Laudon. Forslaget blev dog aldrig realiseret, men modtog alligevel førstepræmien. I 1950 startede hun sit eget arkitektfirma (L. & C. E. Geisendorf) med sin mand Charles Edouard. I mange år var kontoret placeret på Engelbrektsgatan 25.[6] Hendes tidlige værker (i samarbejde med sin mand Charles-Edouard) omfatter bl.a. Villa Ranängen i Djursholm (1950–51) og Riksrådsvägens rækkehusområde i Skarpnäck, det sydlige Stockholm (1953-56).
Som med rækkehusene forsøgte Léonie Geisendorf ligeledes at ændre den etablerede lokalplan for studieboligerne i Rio-kvarteret ved Gärdet i Stockholm. Riksrådsvägen modtog en ny, løsere byggeplan, der tog hensyn til eksisterende terræn og vegetation. I Rio-kvarteret så hun flere forskellige muligheder, blandt hvilke hun fremlagde en skitse til tre runde tårne. Ideen om tårnene blev dog til sidst opgivet, og byplanen med fire lejlighedskomplekser blev i stedet fulgt, dog blev kun ét af husene realiseret i sidste ende (i dag kaldet "Firetallet" og afsluttet i 1966).[7]
I 1965 deltog hun sammen med Ralph Erskine og Anders Tengbom (de kaldte sig "EGT-gruppen") i en idékonkurrence for området syd for Sergels Torg, som blev annonceret af Stockholms kommun og Sveriges Riksbank i forbindelse med Norrmalms totalfornyelse. Da den afgørende beslutning om valget af et egnet projekt skulle tages, stod "finalen" mellem deres EGT-bidraget Corso på den ene side og Peter Celsings bidrag på den anden. Flere medlemmer af konkurrencerådet mente, at EGT-gruppens forslag var bedre, og bestyrelsen besluttede i første omgang at antage forslaget. I deres forslag blev byens to centre forenet (Sergels Torg og Gustav Adolfs Torg) både visuelt, funktionelt og trafikteknisk, men det afveg fra den etablerede byplan fra 1962 og efter en livlig debat blev Peter Celsings forslag i stedet gennemført.[8]
I 1963 fik Geisendorf til opgave af Sankt Eugenia katolske kirke at tegne en ny kirkebygning på Kungsträdgårdsgatan 12, i et projekt udført i samarbejde med arkitekten Holger Blom. Byggetilladelse til ejendommen Katthavet 7 blev annonceret i 1967, og i slutningen af 1970 var bygningen færdigtegnet. Ved etableringen af den nye bygning, skulle en ældre ejendom fra 1886 rives ned, dengang opført efter tegninger af Hjalmar og Axel Kumlien, men i dårlig stand. Men efter Norrmalms totalfornyelse med tilhørende nedrivninger og den nye cityplan fra 1977 (som grundlæggende forbød yderligere nedrivninger i Stockholms innerstad), stod det klart, at projektet ikke ville blive realiseret. Menigheden fik senere genopbygget kirkebygningen af en anden arkitekt.[9]
Geisendorf indsendte mange forslag samt redegørelser og deltog i en lang række arkitektkonkurrencer. "Upp i vind" kaldte hun sit bidrag til et nyt riksdagshus på Helgeandsholmen inden for rammerne af en nordisk arkitektkonkurrence i 1971. Hendes forslag indeholdt en skitse til helt nye bygninger, der stod i stærk kontrast til den ældre historiske arkitektur (bl.a. Stockholms Slot) i nærheden, idet der var tale om flere moderne pyramideformede bygninger med kontorer, møderum og plenumsale, omgivet af vand til flere sider. Det hele lignede en stor og luftig vandskulptur, der "skinner i vinternatten og er gennemsigtig om sommeren".[10] Konkurrencejuryen sagde blandt andet: "Forslaget er i mange henseender gennemtænkt og er kendetegnet ved en formel dygtighed. Prisnævnet finder imidlertid ikke, at dets grundlæggende princip kan realiseres."[11] Inden for rammerne af udstillingen "Upp i vind" på Arkitektur- och designcentrum i 2014, udarbejdede Wingårdh Arkitektkontor en billedmontage, der viser Geisendorfs vision for fremtidige bygninger på Helgeandsholmen.
Geisendorfs arbejde var præget af senmodernismens idealer i Le Corbusiers ånd med stærke råmaterialer og strukturer i ubehandlet beton. Hendes værker tilskrives også generelle træk fra brutalisme og strukturalisme. Eksempler på dette er Villa Delin på Strandvägen 43 på Djursholm. Bygningen med dens avantgarde-design i rå beton blev opført i 1966-1970.[12]
Léonie Geisendorf døde den 17. marts 2016 i en alder af 101 år.
Et udpluk af gamle Léonie Geisendorf-citater vist på udstillingen "Upp i vind", 2014[13]:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
