Kardinalitet
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
I matematikken er en mængdes kardinalitet eller mægtighed et mål for "antallet af elementer i mængden." Der er to tilgangsvinkler til kardinalitet – en der sammenligner mængder direkte ved brug af bijektioner, injektioner og surjektioner og en anden, der benytter kardinaltal.
Vi siger, at to mængder A og B har samme kardinalitet, hvis der findes en bijektion, dvs. en injektiv og surjektive afbildning, fra A til B. For eksempel har mængden E = {2, 4, 6, ...} af positive lige tal samme kardinalitet som mængden N = {1, 2, 3, ...} af naturlige tal, da funktionen f(n) = 2n er en bijektion fra N til E.
Vi siger, at en mængde A har en kardinalitet større end eller lig med kardinaliteten af en mængde B (og at B har kardinalitet mindre end eller lig med kardinaliteten af A,) hvis der findes en injektiv afbildning fra B til A. Vi siger, at A har kardinalitet strengt større end kardinaliteten af B, hvis A har kardinalitet større end eller lig kardinaliteten af A samtidig med, at A og B ikke har samme kardinalitet; dvs. hvis der findes en injektiv afbildning fra B til A men ingen bijektiv afbildning fra A til B. For eksempel er kardinaliteten af mængden R af alle reelle tal strengt større end kardinaliteten af mængden N af alle naturlige tal, da inklusionsafbildningen i : N → R er injektiv, men det kan vises, at der ikke findes en bijektiv afbildning fra N til R.
Hvis det antages, at udvælgelsesaksiomet holder, gælder trikotomiloven for kardinalitet, og der dannes grundlag for følgende definitioner.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.