dansk godsejer, kammerherre og hofjægermester (1897-1978) From Wikipedia, the free encyclopedia
Jens Juel (28. april 1897 på Mejlgård ved Grenaa – 25. december 1978 på Petersgård) var en dansk godsejer, kammerherre og hofjægermester, far til Knud Rudolf Juel.
Jens Juel | |
---|---|
Født | 28. april 1897 Meilgård, Danmark |
Død | 25. december 1978 (81 år) Petersgård, Danmark |
Far | Niels Juel |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Stenhus Gymnasium og HF, Università degli Studi di Firenze |
Beskæftigelse | Kammerherre, godsejer |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var søn af kammerherre, hofjægermester Niels Juel (1861-1938) og hustru Clara f. Treschow (1873-1936), blev student fra Hass' Skole 1915 og tog filosofikum 1916. Juel lærte landvæsenet, var godsinspektør på Krabbesholm i Horns Herred 1922-39, ejer af det Petersgårdske skovdistrikt og gods 1938-66 og af Petersgård hovedgård ved Langebæk 1938-57.
Jens Juel var landbrugskyndigt medlem af direktionen for Den Suhrske Stiftelse 1940-62, medlem af bestyrelsen for Generalkonsul J. Holmblads Legat fra 1939, for Danske Skovejeres Merhugstfond 1942-63, for Dansk Arbejdes Vordingborg afdeling 1945-56, af Kryolith Mine og Handels Selskabet fra 1947 (næstformand fra 1951), for Dansk Skovforening 1947-66 og for A/S Dansk Skovindustri, Næstved (næstformand 1957-61) til 1966, medlem af direktionen for Det Classenske Fideicommis fra 1948, Dansk Skovforenings repræsentant i Pensionsforsikringsanstalten og 1959-65 i Jagtlovskommissionen samt medlem af bestyrelsen for Jagtgården i Trend Skov. Han var Kommandør af Dannebrogordenen.
Han blev gift 18. oktober 1921 i Frydendal Kirke med Clara Treschow (28. februar 1901 på Orelund – 31. maj 1983 på Petersgård), datter af hofjægermester, cand.jur. Frederik Treschow og hustru Olga f. Uhlendorff.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.