Jalal ad-Din Rumi

Jalāl ad-Dīn Muhammad Rūmī (persisk: جلال‌الدین محمد رومی), også kendt som Jalāl ad-Dīn Muhammad Balkhī, Mevlânâ ("vores herre"), Mevlevî ("min herre") eller bare Rumi^[1] (født 30. september 1207 i Balkh, Afghanistan, død 17. december 1273 i Konya, Tyrkiet) var en persisk digter, mystiker, filosof^[2] og grundlægger af sufi-ordenen Mevlevi-ordenen – også kaldet de dansende dervisher.

Jalal ad-Din Rumi
Personlig information
Pseudonym	خاموش
Kæle/øgenavn	جلال الدين, مولانا, مولوی
Født	30. september 1207 Balkh, Afghanistan
Død	17. december 1273 (66 år) Konya, Tyrkiet
Gravsted	Mevlana Museum
Nationalitet	Iran
Far	Baha ad-din Walad
Ægtefælle	Gauher Khâtûm
Barn	Sultan Walad
Uddannelse og virke
Elev af	Baha ad-din Walad, Burhanuddin Tirmizi
Beskæftigelse	Mystiker, Ulama, forfatter, filosof, digter, litterat
Fagområde	Islamisk filosofi, Sufisme
Elever	Pervâne, Husam al-Din Chalabi
Kendte værker	Diwan-e Shams-e Tabrizi, Hvori det er, Syv sessioner, Mathnawi, Maktubat
Påvirket af	Abdul Qadir Gilani, Ibn Arabi, Shams ad-din Tabrizi
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hans største værk, Mesnevi, rummer 25.000 digte.^[1] Mange af dem er oversat, og Rumi har været den mest læste digter i USA.^[1]

Rumis grav i Konya besøges hvert år af mange turister og pilgrimme, og de dansende dervisher bruges nu i vid udstrækning af Tyrkiets turismeindustri.

Bibliografi

• Rumi – kærlighedens digter (ISBN 87-11-16458-1)
• Der er vinduer mellem menneskers hjerter: udvalgte lærehistorier fra Mathnawi (ISBN 87-988712-1-8)
• Købmanden og papegøjen (ISBN 87-87412-13-6)