dansk økonom og Danmarks rigsstatistiker From Wikipedia, the free encyclopedia
Jørgen Elmeskov (født 9. oktober 1956) er en dansk økonom. Han har været vicecheføkonom i OECD 2009-13 og rigsstatistiker, dvs. den øverste chef for Danmarks Statistik, i 2013-20.[1]
Jørgen Elmeskov | |
---|---|
Født | 9. oktober 1956 (68 år) |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Økonom, rigsstatistiker (2013-2020) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jørgen Elmeskov blev cand.polit. i 1981. Derefter var han ansat som økonom i Det Økonomiske Råd i 1981-86, hvorefter han blev ansat i OECD i en række forskellige stillinger i årenes løb, sidst som vicecheføkonom 2009-13. Han har bl.a. været medlem af Velfærdskommissionen i 2004-06, af Pensionskommissionen 2014-15 og af Klimarådet siden 2015.
Som rigsstatistiker efterfulgte han Jan Plovsing. Tidligt efter indtrædelsen i det nye hverv udtalte han, at han ville trække Danmarks Statistik i en retning, hvor bureauet selv analyserer og tolker på tallene, frem for blot at producere dem som hidtil.[2]
I 2020 meddelte Elmeskov, at han ønskede at fratræde stillingen ved udløbet af hans kontrakt med slutningen af september 2020.[3] Han blev efterfulgt af den hidtidige direktør for Socialstyrelsen Birgitte Anker.[4]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.