Remove ads
From Wikipedia, the free encyclopedia
Hildesheim er en by og hansestad i det centrale Tyskland med 102.325(2023) indbyggere, beliggende i delstaten Niedersachsen. Hildesheim er hovedby i Landkreis Hildesheim og ligger omkring 30 kilometer sydøst for Hannover.
Hildesheim | |
Kirken Michaeliskirche er en af de flotteste tyske kirker i romansk stil | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Niedersachsen |
Kreis | Hildesheim |
Borgmester | Kurt Machens |
Statistiske data | |
Areal | 92,96 km² |
Højde | 78 m |
Indbyggere | 101.990 (31/12/2018) |
- Tæthed | 1.097 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | HI |
Postnr. | 31101–31141 |
Tlf.-forvalg | 05121 |
Koordinater | 52°09′N 09°57′Ø |
Hjemmeside | www.hildesheim.de
|
Byen ligger hvor den gamle øst-vestlige handelsvej, Hellweg, krydser floden Innerste. Der er fundet rester af en bosættelse og en helligdom fra tiden før frankerne. Karl den store grundlagde 815 Hildesheims stift, og den første domkirke byggedes af biskop Altfrid. Biskop Bernward udbyggede den omkring år 1000 til en massiv kirkeborg, som blev centrum for en voksende borgerlig by. År 1249 fik Hildesheim købstadsrettigheder. Omkring 1300 blev biskoppen tvunget til at opgive magten over byen som så fik egne stadsrettigheder og sit eget segl. År 1367 blev byen medlem i Hanseforbundet. Efter 1542 er flere af kirkerne i Hildesheim lutheranske, men domkirken er forblevet katolsk. År 1807 kom Hildesheim under preussisk overhøjhed, men blev efter Napoleonskrigene en del af Kongedømmet Hannover. Efter 1866 blev byen sammen med Hannover igen en del af Preussen.
Den 22. marts 1945 blev en del af Hildesheims historiske centrum ødelagt under et allieret bombeangreb. Mange historiske bygninger blev dog rekonstrueret i slutningen 1980'erne og op gennem 1990'erne.
Hildesheim har mange seværdigheder:
Hildesheim ligger ved motorvejen A7 (E45) og ved rigsvejene B1, B6, B243, B494. Byen har to jernbanestationer og trafikeres af de tyske hurtigtog ICE. Byen har en havn, som er forbundet med Mittellandkanalen. Det er endvidere en mindre flyveplads, som bruges meget i forbindelse med messer i den nærliggende storby Hannover.
Den største arbejdsplads i Hildesheim er Bosch-Blaupunkt med over 4.000 ansatte.
Dagbladet Hildesheimer Allgemeine Zeitung har eksisteret siden 1705 og anses for at være Tysklands ældste avis, som stadig udkommer. Hildesheim har en lokal nonkommerciel radiostation og en Internet-TV-station.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.