Remove ads
From Wikipedia, the free encyclopedia
H-indekset (h-indekset) er et indeks, der prøver at måle både den videnskabelige produktivitet og den tilsyneladende videnskabelige betydning af en videnskabsmand eller forsker. Indekset er baseret på det sæt af forskerens videnskabelige publikationer, som er citeret mest i andre videnskabelige publikationer. Et h-indeks på f.eks. 10 betyder, at forskerens 10 mest citerede artikler er citeret mindst 10 gange hver. Indekset kan også anvendes på en gruppe af forskere, såsom en afdeling eller et universitet eller land.
Indekset blev foreslået af Jorge E. Hirsch i 2005[1], en fysiker på University of California, San Diego, som et redskab til bestemmelse af teoretiske fysikere relative kvalitet og kaldes undertiden Hirsch-indeks eller Hirsch-nummer.
En forskers h-indeks beregnes ud fra hans eller hendes publikationer og hvor ofte de er citeret. Værdien af h-indekset er den største værdi af antal artikler, som er citeret mindst h gange.[1] Givet en liste over forskerens artikler og antal citationer for hver artikel, kan h-indekset beregnes ved at sortere artiklerne fra mest citerede til mindst citerede, og så gå nedad i listen indtil artiklens nummer bliver større end antal citationer.[2]
En forsker har 6 publikationer A, B, C, D, E, F, som er citeret hhv. 15, 10, 8, 3, 1 og 1 gang. Disse kan opstilles som en liste:
Nr. | Publikation | Antal citationer | nr. ≤ citationer? | |
---|---|---|---|---|
1 | A | 15 | ja | |
2 | B | 10 | ja | |
3 | C | 8 | ja | h-indeks = 3 |
4 | D | 3 | nej | |
5 | E | 1 | nej | |
6 | F | 1 | nej |
Listen viser, at der er 3 publikationer, som er citeret 3 eller flere gange, men for den næste publikation (D) overstiger nummeret i rækken antal citationer. Forskerens h-indeks er derfor 3.
Hvis publikation D citeres en gang mere, vil h-indekset stige til 4.
Da citationer af et værk ikke forsvinder, kan h-indekset kun stige med tiden, ikke falde. En forsker med mange år i faget vil derfor forventeligt have et højere h-indeks end en ny forsker. Med udgangspunkt i fysik vurderede Hirsh, at et h-indeks på 20 efter 20 års virke ville karakterisere en succesfuld forsker, et h-indeks på 40 en fremragende forsker og et h-indeks på 60 (eller 90 efter 30 års virke) unikke forskere.[1][2]
Ligesom en række andre mål for bibliometri, hviler h-indekset på opgørelsen af citationer. Disse er dog ikke helt entydige. I videnskabelig sammenhæng benyttes ofte Web of Science til opgørelsen. Google Scholar er et alternativ, som søger mere bredt og derfor får større citationstal og lidt større h-indeks.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.