Grumtoft

From Wikipedia, the free encyclopedia

Grumtoftmap

Grumtoft (dansk) eller Grundhof (tysk) er en landsby og kommune beliggende få kilometer øst for Flensborg i det nordøstlige Angel. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen er den mindste kommune efter indbyggertal i Slesvig-Flensborg kreds og samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Langballe kommunefælleskab (Amt Langballig). Til kommunen hører også Bondeslund[1] (Bundeslund), Bygbjerg (Bückberg), Bønstrup (Bönstrup), Hessel (Hassel), Høgebjerg eller Høgbjerg (Höckeberg), Katbjerg (Kattberg), Kollenborg (Kollenburg), Lyshøj (Lutzhöft), Lundsgaard, Mariegaarde (Mariengaard) og Rævemose (Reumoos). Landsbyen er sogneby i Grumtoft Sogn. Sognet lå i Husby Herred (Flensborg Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864.

Hurtige fakta Land, Beliggenhed af kommune Grumtoft i Landkreis Slesvig-Flensborg ...
Grumtoft
Thumb
Grumtoft Kirke
Grumtoft Kirke
Våben Beliggenhed
Thumb
Coat of arms of Grumtoft
Thumb
Grumtoft
Administration
Land  Tyskland
DelstatSlesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
AmtLangballe
BorgmesterBernd Wunder (CDU)
Statistiske data
Areal11,56 km²
Højde24 m
Indbyggere894 (31/12/2018)
 - Tæthed77 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
NummerpladeSL
Postnr.24977
Tlf.-forvalg04634 u. 04636
Koordinater54°46′N 09°39′Ø
Hjemmesidewww.langballig.de
Beliggenhed af kommune Grumtoft i Landkreis Slesvig-Flensborg
Thumb
Kort
Luk

Grumtoft er første gang nævnt 1209 (Dipl. dan. 1, 4, 165)[2]. Stednavnet henviser til mandsnavnet glda. Grūmi. Overgangen fra m til n fremtræder allerede i skriftformer fra 1400-tallet. Omtydningen af efterleddet til -hof på tysk beror en nytysk udtale af det danske -toft med bortfald af udlydende t efter f[3]. Det antages, at landsbyens oprindelige navn er Bjørning, afledt af bjørn. Navnet betegner nu arealet nord for Grumtoft Kirke, hvor der er fundet urner[4][5].

Arealet omkring landsbyen er let kuperet med mindre skovpartier og er gennemstrømmet af flere mindre vandløb. Jordbunden er af lermuldet beskaffenhed.

Byens romanske stenkirke er fra 1100-tallet. Den er indviet til Jomfru Maria. Kirken har mange bibliske oliemalerier, et romansk dåbsten og et barokt alter. Dens prædikestol er fra renæssancetiden.

Kendte

I 1400-tallet levede ridderen Erik Nilsen i Grumtoft. Han levede på Grumtoftgården, som blev senere til Lundsgård herrehus.

I 1858 var den senere danske kultusminister Aleth Hansen sognepræst i Grumtoft.

Eksterne hensisninger

Referencer

Wikiwand in your browser!

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.

Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.