Goterkrigen (535-554)

Goterkrigen blev udkæmpet på den italienske halvø og de omkringliggende områder Dalmatien, Sardinien, Sicilien og Korsika fra 535 til 554 mellem Det Byzantinske Rige og Østgotiske Rige. Krigen kan opdeles i to faser, hvor den første (535-540) endte med Ravennas fald og en tilsyneladende sejr til romerne med erobringen af Italien. Den anden fase mellem 540/541 og 553, hvor den gotiske modstand fik ny styrke under Totila, der blev besejret efter langvarige kampe mod Narses, som også slog den frankisk-alemanske invasion tilbage i 554. Forskellige byer i det nordlige Italien formåede dog at holde ud til tidligt i 560'erne.

Goterkrigen 535-554
Del af Justinians generobringskrig
Slag mellem romere og goter
Dato 535 – 554 Sted Italien og Dalmatien Resultat Østromersk pyrrhussejr
Parter
Byzantinske Rige (Østromerske Kejserdømme)	Ostrogoterne Frankerne
Ledere
Belisar Mundus Narses Germanus Justinus Liberius	Teodahad Witigis Ildibad Totila Teia

For alternative betydninger, se Goterkrigen. (Se også artikler, som begynder med Goterkrigen)

Krigen havde sine rødder i den romerske kejser Justinians ønske om at tage det tidligere Vestromerske Riges provinser tilbage, som var gået tabt til de barbariske stammer århundredet før (se folkevandringstiden). Da krigen trak ud, blev Italien ødelagt og affolket, og ressourcerne var udpinte. Så med den dyrt købte sejr kunne byzantinerne ikke modstå den longobardiske invasion i 568, hvilket betød at de mistede de fleste af deres territorier på den italienske halvø.

Se også

• Afsnittet om østromersk hegemoni i artiklen om senantikken.
• Den longobardiske invasion af Italien

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.