Fuchs var søn af kustode ved Dreieinigkeitskirche i Regensburg Georg Gottlieb Fuchs og Anna Susanne NN og blev uddannet i seks år som historie- og dekorationsmaler hos den kendte Jacopo Amigoni i Venedig1739-1747 og kom 1753 via Wien til Danmark og medvirkede året efter ved udsmykningen af interiørerne på Fredensborg Slot. Fra 1754 gik han på Kunstakademiet, hvor han vandt den lille sølvmedalje 1755. Året efter deltog han forgæves i guldmedaljekonkurrencen.
Han blev tegnelærer for landkadetterne1768 og for søkadetterne1769 efter en overenskomst med Vitus Morvad, som beholdt halvdelen af lønnen (200 Rdl.). Denne stilling havde han indtil sin død. 1776 søgte han om og fik bevilget dansk indfødsret. I 1780 søgte han om et professorat ved akademiet, men fik det ikke.
Fuchs var uddannet historiemaler, men beskæftigede sig mest med portræt- og dekorationsmaleri. Han var præget af italiensk, især ventiansk, malerkunst og var den sidste repræsentant for denne skole i Danmark, kendetegnet ved en lys kolorit og sødmefulde motiver. Således med rødder i rokokoen gled han gradvist over i den klassicistiske mode senere i århundredet. Som portrætmaler var han ikke en succes, men som dekorationsmaler og som producent af dørstykker var han den bedste i samtiden uden egentlige konkurrenter på feltet. Derfor blev Fuchs gentagne gange anvendt af arkitekter, bl.a. Georg Erdman Rosenberg, når bygninger skulle indrettes. Derfor virker det uretfærdigt, at akademiet i 1780 nægtede ham titel og rang som professor med den begrundelse, at denne titel var forbeholdt kunstnere "af første merité". Som lærer for Søetaten efterlod han sig det bedste ry. Fuchs arbejdede også med genremotiver, hvilket bl.a. dokumenteres af værker, der forekom på grev Otto Thotts dødsboauktion 1787. I auktionskataloget 1798 over Fuchs' efterladte billeder forekommer en række figurarbejder og genrestykker, hvis skæbne ikke kendes.
Fuchs blev gift april 1756 med Birgitte Louise Berg (døbt 23. august 1733 i København – 29. november 1802 sst.), datter af værtshusholder Christian Berg og Hedevig Pedersdatter. Han er begravet på Sankt Nikolaj Kirkegård i København (nedlagt).
Historiemalerier
3 dørstykker med mytologiske motiver i kongens audiensgemak, Fredensborg Slot (betalt 1754-55, 2 heraf er kopier efter Jacopo Amigoni)
2 dørstykker med putti i dronningens audiensgemak, Fredensborg Slot (betalt 1754-55, efter François Boucher)
En del tegninger og raderinger af longævi, dvs. oldinge, bl.a. C. Liebenberg, Ole Bendtzen (1782), Anton Carolicopski og Barthold Johan Lodde (1786) (udført for Bolle Willum Luxdorph 1780-87, 10 heraf i Kobberstiksamlingen og 1 i Frederiksborgmuseet)