Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1814-1885)

Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg From Wikipedia, the free encyclopedia

Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1814-1885)

Hertug Frederik til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (født 23. oktober 1814, død 27. november 1885) var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1878 til 1885.

Hurtige fakta Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Regerede ...
Frederik
Portræt fra 1841
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Regerede24. oktober 187827. november 1885
ForgængerCarl
EfterfølgerFrederik Ferdinand
ÆgtefælleAdelheid af Schaumburg-Lippe (g. 1841)
Børn
FarVilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
MorLouise Karoline af Hessen-Kassel
Født23. oktober 1814(1814-10-23)
Gottorp Slot, Hertugdømmet Slesvig
Død27. november 1885 (71 år)
Grønholt, Slesvig-Holsten, Preussen, Tyske Kejserrige
Luk
Ridder af Elefantordenen

1843

Han var søn af Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Louise Karoline af Hessen-Kassel og storebror til Kong Christian 9. af Danmark.

Biografi

Fødsel og familie

Prins Frederik blev født den 23. oktober 1814Gottorp Slot i Hertugdømmet Slesvig som prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck. Han var det fjerde barn og anden søn født i ægteskabet mellem Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og Prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel. Hans far var overhovede for slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, der nedstammede fra Kong Christian 3. Hans mor var datter af Landgreve Karl af Hessen, dansk feltmarskal og statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og Prinsesse Louise af Danmark, datter af Kong Frederik 5. Gennem sin far nedstammede Frederik dermed i lige linje fra Kong Christian 3., mens han gennem sin mor var oldebarn af Kong Frederik 5.

Prins Frederik havde ni søskende, heriblandt den senere kong Christian 9. af Danmark.

Thumb
Prins Frederiks fødested Gottorp Slot, fotograferet i 2007
Thumb
Portræt af Prins Frederik af Glücksborg.

Opvækst

Prins Frederik voksede indledningsvis op med sine mange søskende på Gottorp Slot, hvor familien boede hos hertug Vilhelms svigerforældre. I 1824 døde imidlertid enkehertuginde Anna Karoline, enke efter den sidste hertug af den ældre linje af huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Frederik Henrik Vilhelm, der var død i 1779. Glücksborg Slot stod herefter tomt, og ved et kongeligt patent af 6. juni 1825 overdrog Kong Frederik 6. af Danmark slottet til Vilhelm og udnævnte ham til Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg.[1] Familien flyttede herefter til Glücksborg, hvor Frederik blev opdraget sammen med sine søskende under faderens ledelse. "Jeg opdrager mine sønner med strenghed, for at disse skulle lære at adlyde, uden at jeg dog derfor undlader at gøre dem tilgængelige for nutidens krav og fordringer", skrev hertugen til en ven.[2]

Senere liv

Prins Frederik trådte i dansk militærtjeneste, blev 1831 ritmester ved de lette Dragoner og stod ved det slesvig-holstenske oprørs udbrud 1848 ved 2. Dragonregiment i Itzehoe, med hvilket han sluttede sig til insurgenthæren. Han blev derfor 1849 udslettet af listen over Hærens personel, men fik 1858 ny afsked med tilladelse til at bære dansk uniform. Han var 1843 blevet dekoreret med Elefantordenen.

Ved sin barnløse storebroder Hertug Carls død den 24. oktober 1878 succederede han som hertug af Glücksborg.

Hertug Frederik døde 71 år gammel den 27. november 1885 på godset Grønholt (Grünholz) ved Egernførde. Han blev efterfulgt som hertug af sin ældste søn, Frederik Ferdinand.

Ægteskab

Prins Frederik ægtede 16. oktober 1841 Prinsesse Adelheid til Schaumburg-Lippe, datter af Fyrst Georg 1. Vilhelm til Schaumburg-Lippe og Prinsesse Ida af Waldeck og Pyrmont. I ægteskabet blev der født fem børn:

Referencer

Kilder

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.