Fransk Ækvatorialafrika

From Wikipedia, the free encyclopedia

Fransk Ækvatorialafrikamap

Fransk Ækvatorialafrika (fransk: Afrique Équatoriale Française, AEF) var en sammenslutning af de franske kolonier i det centrale Afrika mellem Congofloden i syd og Sahara i nord.

Hurtige fakta Fransk Ækvatorialafrika Afrique équatoriale française, Hovedstad ...
Fransk Ækvatorialafrika

Afrique équatoriale française
Føderation af franske kolonier
1910–1958
Thumb
Flag
Thumb
HovedstadBrazzaville
SprogFransk
Religion
Romersk-katolsk
Generalguvernør 
 1908-17
Martial Henri Merlin
 1951-57
Paul Louis Gabriel Chauvet
Guvernør 
 1957-58
Paul Louis Gabriel Chauvet
 1958
Pierre Messmer
Historie 
 Etableret
15. januar 1910
 Ophørt
September 1958
ValutaFransk Ækvatorialafrikanske franc
CFA franc
Efterfulgte
Efterfulgt af
Oubangui-Chari
Fransk Tchad
Fransk Gabon
Fransk Congo
Centralafrikanske Republik
Tchad
Gabon
Republikken Congo
Luk

Føderationen blev grundlagt i 1910 og bestod af fire territorier: Fransk Gabon (det nuværende Gabon), Fransk Congo (det nuværende Republikken Congo), Ubangi-Shari (i dag Den Centralafrikanske Republik) og Fransk Tchad (i dag Tchad), sidstnævnte kom dog først med i 1920. Generalguvernøren residerede i Brazzaville i Fransk Congo, og havde viceguvernører i hvert territorium.

Historie

Det lykkedes franskmændene at fordrive de sidste muslimske slavehandlere fra området i årene umiddelbart før 1. verdenskrig. I 1911 overdrog Frankrig dele af området til Tysk Kamerun som et resultat af Agadirkrisen. Området blev tilbagegivet efter Tyskland havde tabt 1. verdenskrig. Det blev dog ikke genintegreret i føderationen, men administreret sammen med mandatområdet Cameroun, der omfattede de øvrige dele af det tidligere Tysk Kamerun. I slutningen af 1920erne og begyndelsen af 1930erne blev en antikolonialistisk bevægelse Société Amicale des Originaires de l'A.E.F. grundlagt af André Matsoua,[1] der kæmpede for at sikre områdets indbyggere fransk statsborgerskb og demokratiske rettigheder.[2]

Under 2. verdenskrig tilsluttede føderationen sig de frie franske styrker under Félix Éboué i august 1940, bortset fra Gabon der tilsluttede sig Vichy-regeringen mellem 16. juni 1940 og 12. november 1940, og i denne periode var centrum for Vichy-regeringens aktiviteter i Afrika syd for Sahara.

Under den Fjerde Republik (1946–58), var føderationen repræsenteret i den franske nationalforsamling. I september 1958 stemte territorierne ved den af præsident Charles de Gaulle organiserede folkeafstemning for autonomi inden for det franske statssamfund, derefter blev føderationen opløst og opdelt i fire republikker. I 1959 blev de nye stater igen forenet i en midlertidig sammenslutning ved navn Unionen af Centralafrikanske Republikker, men allerede året efter blev denne opløst, da de fire stater sammen med Frankrigs øvrige kolonier i Afrika blev uafhængige i august 1960.

Noter

Litteratur

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.