Frands Øllgaard
dansk ingeniør og direktør From Wikipedia, the free encyclopedia
dansk ingeniør og direktør From Wikipedia, the free encyclopedia
Frands Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt Øllgaard (født 27. februar 1856 i Vinkel ved Viborg, død 1. april 1911 på Frederiksberg) var en dansk ingeniør og direktør for Københavns Vandforsyning.[1]
Frands Øllgaard blev uddannet ingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt i 1878. Herefter arbejdede han som ingeniør ved anlægget af Køge-Fakse jernbanen og ved Københavns søforter. Fra 1880 til 1884 arbejdede han i Frankrig med jernbaner og konstruktion af kanaler. Han blev ansat ved Københavns Havnevæsen i 1884 hvor han fra april til august 1885 var konstitueret havnebygmester efter C.K. Øllgaards[lower-alpha 1] afgang for at blive borgmester. I 1886 blev han ansat i Københavns Vandforsyning. Han blev viceinspektør i 1893 og vandinspektør i 1895. I 1902 blev titlen ændret til direktør for Københavns Vandforsyning. Blandt Øllgaards ingeniørarbejder er vandværket ved Borups Alle som samlede vand fra Harrestrup- og Søndersøkilderne, Thorsbro Vandværk i Thorslund og højdereservoiret på Brønshøj Bakke.[1]
Frand Øllgaard var søn af sognepræst Niels Rasmussen Øllgaard (1812-1900) og Sophie Chrsitine Meyer (1821-1898).[1] Hans farfar var Nicolaj Esmark Øllgaard som var biskop i Viborg Stift.[2] Han blev gift i 1895 med Louise Frederikke Holm (født 1868).[1]
Øllgaard er portrætteret på maleriet "Industriens mænd" af P.S. Krøyer fra 1904.[1]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.