Ernst Ludwig af Hessen og ved Rhinen
Storhertug af Hessen og ved Rhinen From Wikipedia, the free encyclopedia
Storhertug af Hessen og ved Rhinen From Wikipedia, the free encyclopedia
Storhertug Ernst Ludwig af Hessen og ved Rhinen (tysk: Großherzog Ernst Ludwig von Hessen und bei Rhein; 25. november 1868 – 9. oktober 1937) var den sidste storhertug af Hessen fra 1892 til 1918, da monarkiet blev afskaffet i Tyskland umiddelbart før afslutningen af 1. verdenskrig.
Ernst Ludwig af Hessen og ved Rhinen | |
---|---|
Storhertug af Hessen | |
Regerede | 13. marts 1892 – 9. november 1918 |
Ægtefælle | Victoria Melita af Sachsen-Coburg og Gotha (1894-1901) Eleonore af Solms-Hohensolms-Lich (1905-1937) |
Børn | Elisabeth af Hessen Georg Donatus af Hessen Ludwig Hermann af Hessen |
Far | Ludwig 4. af Hessen |
Mor | Alice af Storbritannien |
Født | 25. november 1868 Darmstadt |
Død | 9. oktober 1937 (68 år) Langen |
Han var ældste søn af Ludwig 4. af Hessen og Alice af Storbritannien. Han var dermed også barnebarn af dronning Victoria af Storbritannien og tipoldebarn af Frederik Vilhelm 3. af Preussen.
Ernst Ludwig var fjerde barn i en flok på syv og var bl.a. storebror til Alexandra af Hessen der blev Ruslands sidste kejserinde.
Ernst Ludwig blev gift 19. april 1894 med sin kusine, Victoria Melita af Sachsen-Coburg og Gotha (1876-1936), på opfordring af deres fælles mormor, dronning Victoria af Storbritannien, der havde for vane at arrangere både sine børns og børnebørns ægteskaber. De fik to børn:
Ægteskabet var særdeles ulykkeligt, grundet hans påståede homoseksualitet og parret blev skilt 21. december 1901. Ernst Ludwig giftede sig på ny med Eleonore af Solms-Hohensolms-Lich (1871-1937) den 2. februar 1905, med hvem han fik to børn:
Ernst Ludwig var en stor samler af kunst og var selv forfatter til digte, skuespil, essays og kompositioner til klaver. I løbet af 1. verdenskrig deltog han som tysk soldat. Han lå dermed i krig mod sin svoger, Nikolaj 2. af Rusland og sin fætter, George 5. af Storbritannien. Efter at den tyske kejser, Wilhelm 2., abdicerede i 1918 ophørte alle monarkier i Tyskland med at eksistere og Ernst Ludwig stod derfor nu "uden land". Ikke desto mindre fik han dog en statsbegravelse efter sin død i 1937.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.