Egå-stenen

Egå-stenen er en runesten, som blev fundet stående i et stengærde i landsbyen Egå i 1814. Her havde den fået plads efter at være udgravet af en høj eller bakke, Brobjergbakke ved Gl. Egå bro. Ved omsætning af stengærdet i Egå i 1839, kom topstykket for dagen.

Egå-stenen
Egå-stenen
Fundet	1814
Fundsted	Egå
Rejst	970–1020
Sekundær anvendelse	Bygningssten i stengærde.
Højde	108 cm centimeter
Bredde	80 cm centimeter
Dybde	35 cm centimeter
Placering	Nationalmuseet
Stenart	Granit
DK-nr.	MJy 67

Egå-stenen er i dag udstillet på Nationalmuseet i København.

Indskrift

Translitteration	alfkil : uk : hns : suniR : risþu : stin : þansi : ift : : mana : sin : frinta : þans : uas : lantirþi : kitils : þis : nuruna :
Transskription	Alfkæll ok h[a]ns syniR rēsþu stēn þannsi æft Manna, sinn frǣnda, þann’s vas landhirðiR Kætils þess norrøna.
Oversættelse	Alfkil og hans sønner rejste denne sten efter Manne, deres frænde, som var landbestyrer for Ketil den norske.

Indskriften er ordnet i dobbelt konturordning og begynder i stenens nederste venstre hjørne. hirđiR i ordet landhirđiR har ikke noget med 'hyrde' at gøre, som er en afledning af 'hjord', men med skjaldesprogets hirđiR 'opbevarer, gemmer, bevogter, besidder'.

Kilder

• Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
• Jacobsen, Lis og Erik Moltke 1942. Danmarks Runeindskrifter. Text, sp. 679-680. København.

55°40′29.5″N 12°34′31.97″Ø