spor af arvemasse omkring en organisme From Wikipedia, the free encyclopedia
Miljø-DNA (engelsk environmental-DNA; e-DNA eller eDNA) er rester af DNA som findes i omgivelserne udenfor en organisme. Alle organismer efterlader DNA-spor i sine omgivelser via lækage fra hud, blade, sporer, saliva (spyt), afføring, osv.[1][2][3]
I dette eksempel, efterlader fisken sit miljø-DNA, mens fisken svømmer igennem vandet, men fiskens miljø-DNA nedbrydes over tid.
Det findes tekniker til at indsamle denne type af DNA - og med hjælp af DNA-stregkodning spore organismer, som har haft kontakt med miljøet, uden nogensinde at se en organisme eller vævsdele.[4]
Det er fx muligt at aflæse fra en vandprøve fra en sø, hvilke havdyr som findes eller fandtes i søen, eller at spore hvilke svampe, der lever i omgivelserne ved at lave en luftprøve. Teknikken forventes at have potentiale indenfor fx miljøovervågning.[5]
Det er også muligt at opsamle og aflæse miljø-DNA fra luften.[6]
23 maj 2017, videnskab.dk: eDNA: En kop havvand kan afsløre, hvor fiskene er Citat: "...Danske forskere har været pionerer i udviklingen af metoden, hvor man udnytter, at fisk og andre dyr efterlader DNA-spor – også kendt som miljø-DNA (eDNA) – når de svømmer rundt i havet. I et nyt studie viser forskerne, at metoden er så præcis, at den kan afdække, hvornår på sæsonen forskellige arter svømmer ind i danske farvande...", backup
30. maj 2018, snm.ku.dk: Kan Loch Ness-uhyret fanges i en vandprøve? Citat: "...Tre forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, rejser nu til Skotland for at kortlægge Loch Ness-søens dyre- og planteliv vha. miljø-DNA (eDNA). Ved at undersøge vandprøver fra søen for miljø-DNA kan forskerne meget effektivt afdække, hvilke arter der er til stede i søen. I den forbindelse rejser spørgsmålet sig selvfølgelig: Kan Loch Ness-uhyret fanges i en vandprøve?...", backup
24 maj 2018, videnskab.dk: Danske forskere skal på jagt efter Loch Ness-uhyret Citat: "...I projektet skal forskerne kortlægge det biologiske liv i Loch Ness. Det gør de ved at bruge en dansk-udviklet metode, hvor de kan nøjes med at hive vandprøver op af søen. I prøverne er der DNA-spor fra dyr og planter, der har været i vandet...Metoden er udviklet af lektor Philip Francis Thomsen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet...", backup
27. juni 2014, snm.ku.dk: Miljø-DNA: Naturovervågning 2.0? Citat: "...Her er DNA fra miljøprøver (environmental DNA – eDNA) en lovende ny metode med muligheder for at adressere disse udfordringer. Dette er et forskningsområde i rivende udvikling med mange nye publikationer hvert år. En lille vand- eller jordprøve taget i en sø, et havområde eller på en eng kan bekræfte tilstedeværelse af mange forskellige arter – frøer, fisk, pattedyr, insekter, planter, svampe mv. – ud fra DNA-spor afsat i miljøet. Et genetisk fingeraftryk i omgivelserne. Metoden har fordele ifht. traditionelle metoder, da den nogle gange er mere effektiv til at finde sjældne arter samt at den er nem at standardisere og ikke forstyrrer arterne eller biotopen, der undersøges...", backup
