From Wikipedia, the free encyclopedia
Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.
| Draphavre | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Liliopsida (Énkimbladede) |
| Orden | Poales (Græs-ordenen) |
| Familie | Poaceae (Græs-familien) |
| Slægt | Arrhenatherum (Draphavre-slægten) |
| Art | A. elatius |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Arrhenatherum elatius (L.) J.Presl & K.Presl | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Draphavre er en løvfældende flerårig urt med en tueformet vækst. Tuen dannes af tætsiddende blade, men planten præges i høj grad af de lange, frøbærende stængler, der når langt op over bladene. Bladene er smalle, helrandede og lysegrønne på begge sider.
Frøstænglerne bærer de sædvanlige, uanselige græsblomster i juni-juli. Derimod er det værd at se på de sølvskinnende frø, som sidder i tætte toppe hen på sommeren. Sidst på sæsonen åbnes standen og får et mere løst udseende (omtrent som Ris (Oryza).
Rodnettet er trævlet og kraftigt både i bredden og dybden. Arten regnes for et af de bedste fodergræsser, når den behandles som hø. Frisk eller ensileret gør indholdet af saponiner den derimod uspiselig for kreaturer.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,50 x 0,50 m (150 x 50 cm/år).
Planten hører hjemme på god jord, og den trives med nedbidning, som ikke bliver gentaget alt for hyppigt. Den er med andre ord et græs, der bliver begunstiget af ekstensiv græsning. Arten findes i tempererede dele af Europa og Vestasien, og den er naturaliseret i Nordamerika, Australien og New Zealand. I Danmark ligger dens vigtigste udbredelsesområder på steder, hvor der er varmt, lysåbent og veldrænet med ringe nedbør. Derfor ses den ofte på overdrev og enge.
Nær Aachen i det vestligste Tyskland findes den sammen med bl.a. alm. kællingetand, alm. røllike, slangehoved, alm. torskemund, voldtimian, bibernelle, bidende stenurt, engbrandbæger, gul kløver, lancetvejbred, lundrapgræs, marktusindgylden, markærenpris, opret hejre, rejnfan, rødknæ og vild gulerod.
Planten yder et næringsrigt foder og er meget eftertragtet af kreaturerne. Den vil blive lidt for aggressiv under haveforhold, så hvis man ønsker at kunne skære de smukke frøstande, bør man dyrke planten på steder, hvor dens konkurrencekraft ikke bliver generende.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
