Douglas Dean Osheroff (født 1. august 1945) er en amerikansk fysiker, der er kendt for sit arbejde med eksperimentelfysik, navnlig faststoffysik, og for sin opdagelse af superfluiditeten ved helium-3 ved ekstremt lave temperaturer sammen med David Lee og Robert C. Richardson med hvem han modtog nobelprisen i fysik i 1996.[1] Osheroff Er J. G. Jackson and C. J. Wood Professor of Physics, Emeritus på Stanford University.
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
| Douglas D. Osheroff |
|---|
|
|
| Født | 1. august 1945 (80 år)
Aberdeen, Washington, USA |
|---|
| Nationalitet | Amerikansk |
|---|
| Ægtefælle | Phyllis Liu-Osheroff |
|---|
|
| Uddannelsessted | Aberdeen High School,
California Institute of Technology,
Cornell University |
|---|
| Medlem af | National Academy of Sciences,
American Academy of Arts and Sciences,
American Physical Society |
|---|
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
|---|
| Fagområde | Fysik, kryofysik |
|---|
| Faglig interesse | Fysik |
|---|
| Arbejdsgiver | Bell Labs, Stanford University |
|---|
| Påvirket af | Richard Feynman |
|---|
|
| Udmærkelser | MacArthur Fellowship (1981),
Oliver E. Buckley Condensed Matter Prize (1981),
Simon Memorial Prize (1976),
Nobelprisen i fysik (1996),
Medlem af American Physical Society med flere |
|---|
|
| Douglas D. Osheroffs hjemmeside |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Luk
