britisk poet og skribent (1919-2013) From Wikipedia, the free encyclopedia
Doris May Lessing (født 22. oktober 1919, død 17. november 2013) var en engelsk forfatter og havde skrevet bl.a. romanerne The Grass is Singing (dansk titel Græsset synger) og The Golden Notebook (dansk titel Den gyldne bog)
Doris Lessing Engelsk litteratur Postmodernismen | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Jane Somers |
Født | Doris May Tayler 22. oktober 1919 Kermanshah, Iran |
Død | 17. november 2013 (94 år) London, Storbritannien |
Dødsårsag | Slagtilfælde |
Gravsted | Golders Green Crematorium |
Ægtefælle | Gottfried Lessing (1943-1949) |
Partner | Clancy Sigal |
Familie | Simon Lessing (nevø) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Dominikanerklosterskolen |
Medlem af | Royal Society of Literature, Modern Language Association, Bayerische Akademie der Schönen Künste |
Beskæftigelse | Essayist, prosaist, selvbiograf, science fiction-forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter, forfatter, digter, romanforfatter |
Fagområde | Essay, poesi |
Kendte værker | En overlevendes erindringer, A Ripple from the Storm, Græsset synger, Den gode terrorist, Den gyldne bog med flere |
Genre | Science fiction |
Bevægelse | Realisme |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Årets budeie (1994), Mapungubwe-orden i guld (2008), WH Smith Literary Award (1986), Trevipriset (1987), Cataloniens internationale pris (1999) med flere |
Nobelpris | Litteratur 2007 |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Doris Lessings hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lessing modtog i 2007 Nobel-prisen i litteratur. Det Svenske Akademi beskrev hende som "den kvindelige erfarings epiker, der med skepsis, ildhu og visionær kraft har kortlagt en splittet civilisation". Lessing er blot den 11. kvinde, der har modtaget prisen i de 106 år, prisen er blevet uddelt, og hun var også den ældste person, der nogensinde har modtaget prisen
Lessing var datter af kaptajn Alfred Tayler og Emily Maude Tayler (født McVeagh), der begge var af britisk oprindelse. Faderen, der havde mistet det ene ben under 1. verdenskrig, mødte sin kommende kone på det hospital, hvor han kom sig efter amputationen, og hvor hun var sygeplejerske.
Alfred Tayler flyttede med familien til byen Kermanshah i Persien (det nuværende Iran), hvor han arbejdede i den daværende persiske nationalbank. Lessing blev født her i 1919. Familien flyttede i 1925 til den britiske koloni Sydrhodesia (det nuværende Zimbabwe, hvor faderen havde købt jord for at dyrke majs. Lessings mor forsøgte at opretholde en edwardiansk livsstil i de primitive omgivelser, hvilket havde været let nok, hvis familien havde været velhavende – men det var den ikke. Det gik ikke godt på gården, og forældrene opnåede ikke den velstand, de havde drømt om.
Lessing gik på en katolsk klosterskole i hovedstaden Salisbury (det nuværende Harare). Hun forlod skolen i en alder af 13 og uddannede derefter sig selv. Hun flyttede hjemmefra som 15-årig og tog arbejde som barnepige. Det var omkring dette tidspunkt, at Lessing begyndte at læse bøger om politik og sociologi, som hun fik af sin arbejdsgiver. Hun begyndte også at skrive på dette tidspunkt. I 1937 flyttede Lessing til Salisbury for at arbejde som telefonist, og hun giftede sig kort tid efter med sin første mand, Frank Wisdom, som hun fik to børn med, inden ægteskabet gik i opløsning i 1943.
Efter skilsmissen blev Lessing medlem af en kommunistisk bogklub, og her mødte hun sin anden mand, Gottfried Lessing, som hun nåede at få et barn med, inden også dette ægteskab endte i skilsmisse i 1949. Gottfried Lessing blev senere østtysk ambassadør i Uganda, hvor han i 1979 blev myrdet under oprøret mod Idi Amin Dada.
På grund af sin modstand mod atomvåben og det sydafrikanske apartheid-styre blev Lessing i mange år nægtet indrejse i Sydafrika og Rhodesia. Hun flyttede i 1949 til London sammen med sin yngste søn og udgav sin første roman The Grass is Singing (dansk titel græsset synger). Hun fik sit gennembrud i 1962 med The Golden Notebook (dansk titel Den gyldne bog).
I 1984 forsøgte hun at udgive to romaner under pseudonymet Jane Somers for at vise de vanskeligheder, som nye forfattere har med at få deres værker udgivet. Bøgerne blev afvist af Lessings engelske forlag men antaget af en anden engelsk forlægger og af en amerikansk.
Lessings skønlitteratur opdeles normalt i tre særlige tematiske faser:
At Lessing begyndte at skrive science fiction var ikke lige populært hos anmelderne. For eksempel skrev John Leonard i 1982 i avisen New York Times med henvisning til The Making of the Representative for Planet 8 (dansk titel Repræsentanten for Planet nr. 8):
Hertil svarede Lessing:
Romanen The Golden Notebook anses af visse forskere, men bemærkelsesværdigt nok ikke af Lessing selv, som en feministisk klassiker. Lessing skrev senere, at kritikerne havde set bort fra bogens tema – nervesammenbrud som en måde at hele og befri selvet fra illusionerne. Hun beklagede også, at kritikerne ikke havde forstået romanens usædvanlige struktur. Lessing bryder sig ikke om at blive sat i bås som feministisk forfatter. I 1982 sagde hun til New York Times:
Lessing opfatter selv science fiction-serien Canopus in Argos som sine vigtigste bøger. De viser fra mange vinkler et højtudviklet samfunds forsøg på at gennemtvinge en bestemt udvikling. Canopus-serien baserer sig til dels på sufistiske begreber. Tidligere bøger som f.eks. Briefing for a Descent into Hell (dansk titel Instruks om nedstigning til helvede) og Memoirs of a Survivor knytter også an til det sufistiske tema.
Mange kritikere har hævdet, at Lessing overhovedet ikke har nogen litterær stil. Hun er en flittig forfatter, der siden 1950 har skrevet 64 bøger. Hun bruger meget sine egne erfaringer i opbygningen af en fortælling og af personer, og derfor er hendes skønlitteratur meget påvirket af kendsgerninger.
Hun blev født umiddelbart efter 1. verdenskrig, hun har oplevet 2. verdenskrig og Hitlers og Mussolinis storhed og fald, hun var vidne til det britiske imperiums fald og senere opløsningen af Sovjetunionen, hun har oplevet racekonflikter og kultursammenstød – hun har kort og godt oplevet alle væsentlige begivenheder i det tyvende århundrede. Som et resultat heraf er hendes bøger ofte skrevet ud fra et samtidigt socialt og politisk perspektiv. Det kan derfor ikke undre, at The Golden Notebook ofte læses af historiestuderende snarere end af litteraturstuderende.
Mange af Lessing romaner og noveller indeholder selvbiografiske repræsentationer af selvet. Det er blevet hævdet, at Lessing, som Virginia Woolf, hele tiden prøver at omgøre sin fortid via disse selvbiografiske skildringer i et forsøg på at overvinde sin dybtliggende angst fra barndommen og ungdommen.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.